Update#3, kyllingemord og legender

Så vi havde en lidt dramatisk start på weekenden. Udover at jeg vaskede ALLE tremmer på hestenes bokse (det tog 7 timer!), så mistede vi to af vores kære. Melissa, min chef, har 14 halvstore kyllinger som går frit rundt på farmen og virkelig bare har det perfekte hønseliv. Og det er altså ret hyggeligt at se dem gå rundt og skrabe i jorden. Men i lørdags kom der en klients hund farende hen og begyndte at jagte hønsene. Den endte med at dræbe to. Og ejeren gad nærmest ikke sige undskyld, hvilket fik Melissa helt op i det røde felt (forståeligt, hønsene var der først). Nu kan de så ikke gå frit rundt længere og der er blevet bygget et rigtig bur rundt om deres meget fine hønsehus (se billede, ligner en lille villa!).
Udover overdådige hønsehuse er amerikanerne altså virkelig specielle (set med mine danske øjne). Vi var på en irsk pub i sidste uge, hvor der sjovt nok også var kareoke (det elsker de virkelig herovre!). Her stødte jeg tilfældigvis på legenden. 81-årige Allan bruger sit pensionist liv på at tage rundt til forskellige barer og synge kareoke – hver dag. Han har en kæmpe bog med sig, hvor han altid skriver den sang, han synger, ned og hvilket outfit han havde på den aften. Legenden siger, at det aldrig er det samme outfit! Jeg så ham i stram, orange rullekrave med blomstret vest udenover. Og orange skæg. Emma har også set ham i et sølv outfit (inkluderet trompetbukser og pallietter), selvfølgelig med sølv skæg. Jep, han farver også skægget, så det hele matcher..
Det var alt jeg ville berette for nu. Tjek lige billedet af smukkeste Sha Nay Nay ud! (Ikke fordi det er et godt billede, men fordi det er en flot, sort hest med en perfekt blis). Man skulle tro hun poserer med bagbenene, men det er altså bare noget de gør for at hvile det ene ben, har jeg lært.