Like an animal

Update#7, home…

IMG_2471-001 IMG_2472-001Så er vi i Danmark igen. Turen hjem fra staterne forløb problemfrit, til alles store lettelse. Emma fik en fin kørestol i Miami og en fin mand i skjorte til at føre os direkte igennem security (oh yeah!) og direkte til vores gate. Det var altså komisk, at Emma blev behandlet som en handicappet, da hun sagtens kan gå rundt selv. Men man tager da, hvad man kan få! Da vi var blevet ført til vores gate, var der stadig over to timer til vi overhovedet skulle boarde, så vi tjekkede, at ham med kørestolen var forsvundet og så rejste vi os op og gik ud på opdagelse 😀
Vi fløj Miami-Düsseldorf og Düsseldorf-Billund, og jeg synes altså aldrig det bliver rigtig sjovt at flyve så længe. Men vi hyggede os alligevel, spiste lidt for meget sukker og så lidt for meget How I Met Your Mother på min computer. Den sidste korte flyvetur foregik i miniflyet på billedet ovenover. Der var kun plads til cirka 15 mennesker ombord! Jeg synes personligt, at det er mere betryggende når flyet er kæmpestort og virkelig mange mennesker flyver med. Men vi kom sikkert hjem og alt gik som smurt. Vi stod ikke i kø et eneste sted! Jeg sørgede for at holde mig aktiv resten af dagen i går, da tidsforskellen gjorde, at vi skippede en hel nat, men jeg måtte overgive mig klokken 20 i går aftes, hvor jeg gik i seng og sov 12 timer. Det må man altså godt når man har jetlag…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Like an animal