15% off Nelly brand

AirBNB

Ferieboliger, hjem, lejligheder og værelser til leje - Airbnb – Google Chrome 22-02-2014 214606Har I hørt om hjemmesiden Airbnb? Det er et fantastisk sted for rejsende, der ønsker at bo billigt og lokalt. Konceptet er, at private folk over hele verden udlejer gæsteværelser eller hele lejligheder til billige penge. Fordi man bor i private boliger er det nemmere at finde fede beliggenheder, end hvis man bor på hotel eller hostel, hvor du i høj grad betaler for det.
Emma og jeg har lige bestilt vores første overnatning i New York i midten af marts gennem Airbnb og kommer nok til at bruge det flere gange på vores rejse. Det er vigtigt for os at bo på Manhattan mens vi befinder os i New York, og her er Airbnb altså klart billigere end et så centralt hotel eller hostel. I forhold til sikkerhed, så er jeg ikke i tvivl om, at Airbnb er en pålidelig hjemmeside. Ved alle boliger har udlejerne lagt mange billeder ind, og der står en masse om både værterne og stedet. Jeg tror altså ikke, at man bare sådan lige ender et lidt snusket sted, for du kan se, hvordan værterne er blevet anmeldt og du kan skrive med dem inden ankomst. Det virker til, at folk der udlejer gennem Airbnb er gæstfrie folk, der synes det er interessant, at møde mange forskellige mennesker, og de fleste skriver, at de gerne vil vise gæsterne rundt i området eller give råd til steder at se.

Man kan i hvert fald finde lidt af hvert derinde, så gå ind og prøv jer frem! Man kan sagtens justere i priserne, så man kun søger på boliger indenfor budgettet. Jeg tror især at Airbnb er smart til storbyferier, da det er sådanne tidspunkter, at man gerne vil bo billigt, men godt og centralt. Jeg har selv hørt om hjemmesiden gennem andre blogs, hvor bloggerdamerne har brugt Airbnb til at finde bolig under modeugerne i de store europæiske byer. Find Airbnb lige HER.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15% off Nelly brand