Angelica Blick x Bik Bok

6Y8B0994 6Y8B2311 6Y8B2785 6Y8B3488-1 6Y8B4079Billederne er lånt fra Angelica Blicks blog.

Nej, nej nej! Aller skønneste Angelica  har lavet den flotteste kollektion for brandet Bik Bok! Grunden til, at denne gode nyhed bliver forbundet med 3x nej, skyldes, at kollektionen kun udkommer i Sverige, Norge og Finland! (!?&%) Hvad sker der lige for det? Jeg troede at Danmark hørte med i den gruppe! Nå, men man kan håbe, at tøjet i det mindste kan shippes til Danmark, for kollektionen vil nemlig også være at finde på nettet.
Angelica er personligt, en af de største inspirations kilder for mig. Hun har opnået utrolig meget og lever det vildeste liv fyldt med masser og rejser og tøj.. Åh, hendes tøj… Tør slet ikke tænke på, hvor stor hendes garderobe er! Hun har nærmest et helt nyt outfit på hver dag, og de er altid sindssygt gennemførte.
I forhold til kollektionen for Bik Bok, så er den mere end godkendt. Både den lange kjole og det blomstrede suit er lige i øjet, og noget der meget gerne må bo hos mig!
Kollektionen udkommer på nettet d.26 april, så lad os lige holde øje med den, når datoen nærmer sig!

20% off spring styling at Asos

Opdateret for nylig121: HER / 2: HER / 3: HER / 4: HER / 5: HER / 6: HER / 7: HER / 8: HER / 9: HER
Husk endelig, at Asos har 20% på en masse forårs styles. Derfor har jeg også udelukkende valgt items, der skriger forår! Ren spring edition. Se for eksempel de lækre Nike Air Max, som er sat ned til 743 kr. – score!
Dette tilbud gælder indtil 5 marts – så der er lidt tid til at tænke over, om der skal klikkes noget hjem. Jeg vil dog ikke vente for længe. De bedste varer går som varmt brød!

New in

IMG_1638 IMG_1639Tynd dunjakke fra H&M, find den HER

Allerede da jeg så den på nettet for et par dage siden, var jeg solgt. Tynd, figursyet dunjakke, der VIRKELIG sidder klædeligt. På H&Ms hjemmeside kan man kun finde den i naturhvid, kaki og sort, men min er navy, selvom det ikke er så tydeligt på billederne. Det var et svært valg mellem denne og så den hvide, som altså også er rigtig lækker. Jeg valgte dog den navy, da jeg var lidt bekymret for om den hvide er lidt for cremefarvet (og jeg ville helst have den helt sne-hvid). Og ved at vælge en mørk farve undgår man også frygtelige foundation-på-den-hvide-jakke situationer. Som garderobepige på et diskotek har jeg set det lidt for mange gange, og det ser altså ret klamt ud!
Men jeg er så glad for mit før-løns køb (ja, det er dumt, men kunne sgu ikke vente til fredag!), og er sikker på, at jeg nok skal blive glad for den – den er en perfekt kombination mellem sporty og feminin.

Everyday life

Opdateret for nylig11Øverst fra venstre: Davregryn plakat, HER / Kubus stage, HER / Mig og pædagogskoene: Birkenstock Madrid, HER / Pynteelefant / Jordbær-banan milkshake / Bellis / Fine planteskjulere (eller hvad sådan nogle hedder?!)

Jeg bor som sagt stadig hjemme ved mine forældre. Og så tænkte jeg, at jeg lige ville vise lidt frem af mit hjemmeliv på sådan en højhellig tirsdag som denne, hvor jeg faktisk har fri. Jeg har været et smut inde i byen, været ude og træne og sidder i skrivende stund og arbejder med bloggen. Så dette indlæg er meget spot on!
I forhold til, at jeg bor hjemme, så er jeg ikke altid enig i mine forældres interiør valg, men jeg har mig nogle favoritter, som også er med her. Heldigvis bliver jeg tit inddraget, når der skal købes noget nyt – især hvis det er større ting. Jeg tror de stoler på min smag 😉
Jeg har altid synes, at mine forældre bor hyggeligt. Selvom de sidste år lavede helt nyt køkken og bryggers, så er huset ikke topmoderne, hvor alt er hvidt og gemt af vejen. Jeg har altid elsket alle de små ting og nips, som kommer fra over hele verden – der ligger altid en historie eller en rejse bag. Jeg er ret sikker på, at den sorte elefant for eksempel er sådan en genstand, men kender godt nok ikke lige historien om den.
Selvom det er hyggeligt at gå og tulle rundt derhjemme, så glæder jeg mig nu helt vildt til at komme til København i morgen! Resten af ugen står på masser af gode oplevelser 🙂 Og så kommer jeg desuden over til nogle af mine fotografer – much needed! Beklager virkelig, at der har været lidt tørt på outfitfronten. Jeg synes bare ikke, at selvudløseren leverer et helt acceptabelt stykke arbejde, så vil helst have nogle til det.
God tirsdag derude!

p.s min computer er til reparation (stadig, suk), så jeg har brugt min fars kæmpe klods af en bærbar de sidste par uger. Det vil sige, at jeg ingen computer har med til København. Jeg vil prøve at planlægge nogle indlæg nu, men bær lige over med mig, hvis jeg ikke får lavet super indlæg til hver dag!

 

A big decision

525b571f87c080d4b3d2bb32ce5f5cfeDen 15 Juni tager jeg til Asien. Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Men beslutningen om, hvordan selve rejsen skal udforme sig, synes jeg er rigtig svær. Jeg kan huske, at vi i gymnasiet snakkede rigtig meget om det senmoderne samfund, og alle de valgmuligheder vi har (jep, jeg havde Samfundsfag A). Vi har kæmpet længe for at få så meget frihed, som vi har idag, men med så ubegrænsede muligheder er det bare endnu sværere at tage et valg. For ethvert valg, betyder også et fravalg. Jep, total i-landsproblemer.
Jeg ved indtil videre, at jeg starter sammen med en veninde, med 3 uger på den indonesiske del af Borneo, som er vild, utæmmet og har et fantastisk dyreliv, som jeg er meget interesseret i. Herefter tager min veninde hjem, og jeg kan gøre, hvad jeg vil. Ja, det har været en kæmpe beslutning om at rejse alene, men jeg har altid drømt om Asien, så jeg ved med mig selv, at 3 uger bare slet ikke er nok. Jeg vil gerne lave noget frivilligt arbejde af en art, så jeg ligesom har et sted at høre til noget af tiden, når jeg nu er på egen hånd.
Nu er spørgsmålet så bare, hvor jeg skal tage hen, og hvad jeg skal lave? Jeg har haft flere modeller og muligheder i tankerne, men beslutningen er SÅ svær. Jeg vil rigtig gerne til Vietnam. Men jeg kunne også tage til Australien til min veninde Emma, som bor der på det tidspunkt. Eller tage til Thailand og besøge den thai pige, der boede ved os for et par år siden? Men jeg vil også gerne til Cambodia… Bum, bum. Turen skal vare max 3 måneder, og jeg foretrækker nok egentlig at udvælge få lande og så se dem lidt mere grundigt. Især fordi flybilletterne slet ikke er billige, så jo flere lande jeg vælger, jo dyrere bliver det.
Lige nu hedder min umiddelbare plan nok: en måned på Borneo (i alt), derefter Vietnam/ Cambodia i 8 uger, hvor jeg nok skal lave noget frivilligt arbejde af en art. Det smarte ved denne model er, at jeg kan flyve til Vietnam og bare tage en bus til Cambodia, som jeg så flyver hjem fra. Så får jeg et ekstra land med, men skal ikke betale mere for flybilletten. Men er det den rigtige beslutning? AAarh. Gode råd eller erfaringer modtages med kyshånd!

The power of sunglasses

Opdateret for nylig8 Opdateret for nylig9 Opdateret for nylig10Inspirationsbilleder fundet på Pinterest. Find min profil med alle mine boards HER.

1: HER / 2: HER / 3: HER / 4: HER / 5: HER / 6: HER / 7: HER / 8: HER / 9: HER

Solbriller er mere end bare en nyttig accesory, der beskytter vores øjne mod sollys. Solbriller er prikken over i’et. Flødeskummet i den varme kakao. De tilføjer både coolness og afslappethed til et outfit, og kan sagtens bruges hele året rundt. De gør det hele lidt mere spændende at kigge på. Jeg er FAN!
Jeg må dog indrømme, at jeg ikke ejer ét par værdige solbriller. Det er næsten helt pinligt! Åh, hvor jeg drømmer om et par lækre, klassiske Ray Ban Wayfarer. Dem skal jeg altså snart have fat i. I mat sort.
Men solbriller findes også i et væld af billige modeller, og det er altså også lidt fristende. For det kan være svært at beslutte sig for, hvilken slags brille man skal gå efter, fordi de findes i så mange versioner. Hvis jeg skal ud og købe et par Ray Bans skal det nu være en meget klassisk model, som jeg ved komplementerer mit ansigt. Men det kan godt være fristende bare at købe en bunke forskellige og mere billige solbriller, som dem i collagen, og derved have lidt af hvert at pimpe sit outfit op med. De 3  (nr. 3, 4, 5) med spejleffekt synes jeg er vildt fede! Og det giver sådan en cool effekt til et outfit – se bare hende med de gule glas.
Solbrille nummer 2 og 9 synes jeg også har noget sjovt over sig. Solbriller er jo en nem (og billig) måde at tilføre lidt skævhed eller humor til sit udtryk.
Er I fan af solbriller? Jeg kan ikke forestille mig, at man kan være andet 🙂

AirBNB

Ferieboliger, hjem, lejligheder og værelser til leje - Airbnb – Google Chrome 22-02-2014 214606Har I hørt om hjemmesiden Airbnb? Det er et fantastisk sted for rejsende, der ønsker at bo billigt og lokalt. Konceptet er, at private folk over hele verden udlejer gæsteværelser eller hele lejligheder til billige penge. Fordi man bor i private boliger er det nemmere at finde fede beliggenheder, end hvis man bor på hotel eller hostel, hvor du i høj grad betaler for det.
Emma og jeg har lige bestilt vores første overnatning i New York i midten af marts gennem Airbnb og kommer nok til at bruge det flere gange på vores rejse. Det er vigtigt for os at bo på Manhattan mens vi befinder os i New York, og her er Airbnb altså klart billigere end et så centralt hotel eller hostel. I forhold til sikkerhed, så er jeg ikke i tvivl om, at Airbnb er en pålidelig hjemmeside. Ved alle boliger har udlejerne lagt mange billeder ind, og der står en masse om både værterne og stedet. Jeg tror altså ikke, at man bare sådan lige ender et lidt snusket sted, for du kan se, hvordan værterne er blevet anmeldt og du kan skrive med dem inden ankomst. Det virker til, at folk der udlejer gennem Airbnb er gæstfrie folk, der synes det er interessant, at møde mange forskellige mennesker, og de fleste skriver, at de gerne vil vise gæsterne rundt i området eller give råd til steder at se.

Man kan i hvert fald finde lidt af hvert derinde, så gå ind og prøv jer frem! Man kan sagtens justere i priserne, så man kun søger på boliger indenfor budgettet. Jeg tror især at Airbnb er smart til storbyferier, da det er sådanne tidspunkter, at man gerne vil bo billigt, men godt og centralt. Jeg har selv hørt om hjemmesiden gennem andre blogs, hvor bloggerdamerne har brugt Airbnb til at finde bolig under modeugerne i de store europæiske byer. Find Airbnb lige HER.

 

15% off Nelly brand

Opdateret for nylig71: Dress, HER / 2: Earrings, HER / 3: Slip-ons, HER / 4: Wrap skirt, HER / 5: Necklace, HER / 6: Mesh blouse, HER / 7: Top, HER / 8: Sneakers, HER / 9: Heels, HER / 10: Tee, HER / 11: Shirt, HER / 12: Body, HER

Det er allerede tid til endnu en sweet deal, der kan give jer 15% rabat på Nellys egne brands (NLY, NLY Accersories, NLY Trend, NLY Shoes og NLY Eve).
Rabatkoden er FAVS15 og virker indtil søndag aften. Det er da ikke værst, hva? Jeg har personligt svært ved at modstå skoene. Men jeg er også midt i en skomani jeg aldrig har oplevet lignende. Find Nellys hjemmeside HER.

Carré

Opdateret for nylig61: Gilded Marvels vedhæng,  HER / 2: Romance No Thanks ring, HER / 3: Moonstruck Ring, HER / 4: Gilded Marvels ring, HER / 5: Ring Party ring, HER / 6: Anniversary øreringe, HER

Smykkemærket Carré laver sindssygt flotte smykker. Jeg vil have alt i collagen! Jeg er ret tiltrukket af det rå vs. det feminine, som kommer stærkt til udtryk med det oxiderede sølv og de fine sten. Smykkerne på deres hjemmeside varierer rigtig meget i pris (kvaliteten har selvfølgelig noget at sige), men disse er alle i den prisvenlige ende og ligger mellem 300-650 kroner. Jeg skal helt klart have fat i nummer 4! Det er den smukkeste ring, jeg længe har set. Og den har også stået på min ønskeseddel i lang tid (selvom jeg først har fødselsdag om to måneder 😀 ). Jeg tror også vedhænget er rigtig fint, hvis man har en lang kæde i, for at give et mere bohéme agtigt look. De sten der er i, er jo en prinsesse værdig! Så det kan godt blive ret tøset, hvis man ikke lige tænker over det. Men igen, her er det godt at stenen er parret med oxideret sølv, som giver modsatte effekt.

Nu vil jeg gå ind og sove så jeg kan være frisk til en hel nat på job. Gotta love naps!
Happy shopping, ZZzzzZ.

Asos wanties + promo code

Opdateret for nylig4 Opdateret for nylig5

 

Coat: HER / Shorts: HER / Trousers: HER / Bra: HER / Slip-ons: HER / Bag: HER / Boots: HER / Cross body bag: HER

Med koden “20FAB” kan man få 20% rabat på alle IKKE-nedsatte varer på yndlings ASOS! Jeg ved desværre ikke, hvor længe koden virker, men prøv jer frem. Kan se, at jeg ubevidst er gået efter meget klassiske items, som alle gerne må befinde sig i en god basis garderobe. Jeg er virkelig vild med støvlerne! Og BH’en! Og shortsene…