What is the point?

Så jeg ved ikke om det er fordi jeg har været syg i 3 dage og stadig er lidt slatten. Men kender I det, at man bliver ramt af komplet modløshed en gang i mellem? Sådan har jeg det lige nu. Åh, hvordan skal det hele gå? Kan jeg virkelig rejse rundt i Asien alene? Hvad hvis jeg bliver syg? Hvordan skal jeg undvære dem jeg holder af så længe? Hvordan skal jeg holde bloggen i mens? Hvad skal der ske, når jeg kommer hjem? Hvad hvis jeg ikke kan finde en lejlighed i København? Har jeg mon penge nok? Ja, det var mange spørgsmål og bekymringer, der kom ud der. Min position lige nu er sådan en underlig mellemlanding / ventetid, hvor jeg bruger en ordentlig sjat penge på min kommende rejse (damn you vaccinationer, visum og forsikringer), men hvor der ikke rigtig kommer så mange ind den anden vej. Men selvom det føltes ubeskriveligt åndssvagt at stå i matas og købe solcremer for jeg ved ikke hvor mange penge, og bruge en plovmand på malariapiller der muligvis både vil give mig mararidt og ekstra lysfølsomhed, ja, så gør jeg det jo gerne. Det handler om min drømmerejse! Og min modløshed handler lige nu mest om, at tiden bare gerne må gå lidt stærkt, så jeg kan komme afsted.

Humørsvigninger har nok altid lidt været ma’ thang, og det gode ved det er, at jeg så sikkert har en super dag i morgen, eller får en fantastisk weekend, hvor jeg virkelig sætter pris på alle de gode stunder og nyder den tidlige danske sommer lidt ekstra. Jeg har jo egentlig slet ingen grund til at være hverken bekymret eller i dårligt humør. Må lige omarrangere mit fokus…
Stay happy derude <3 (hvis det er muligt efter sådan et depri indlæg! Om forladelse)

Sometimes it just hits me, and I get all sad and loose my courage. What is the point in everything? Do you know that feeling? I do. I start to wonder; can I really travel around in Asia by myself? What if I get sick? How can I be away from the people I care about? How can I maintain my blog while I’m gone? What will happen when I get back? Do I have enough money? That kind of silly questions. Right now I am just waiting for it to happen. I am spending all this money to prepare myself for the trip  (damn you insurance, Vietnamese visa and vaccinations). But even though it feels stupid to spend a lot of money on sunlotion and malaria pills that might give me nightmares and make me extra sensitive to the sun, I know it is worth it. I am going on my dream trip! And that I have to remember, because my sadness right now is all about me being impatient. 

Moodswings has kind of always been my thing, and the only good thing about that is, that I might have a wonderful day tomorrow or a fabulous weekend ahead of me, where I will enjoy all the little moments and the beautiful early summer. I really have no reason to feel like this, and I know it – and I will work on that. 
Stay happy out there <3 (if that is possible after reading this! My apologies..)