Backpacking means simple clothing

By myself

image
Tine, jeg undskylder billedet, men det var det bedste og mindst svedige jeg kunne finde af os sammen 🙂

Jeg har hele tiden vidst, at det ville ske. Efter 3 uger i indonesisk Borneo med min aller bedste veninde, ville hun drage tilbage mod Danmark, og jeg selv ville fortsætte min Tour de Asia alene. Med mig selv.
Før vi tog herover var jeg ret nervøs. Det hele var ukendt, nyt og spændende. Ja, nervøs skal man jo faktisk være. Men Tine har formået at hive mig ned på jorden. Så snart vi kom herover, var der intet der var farligt mere. Sammen har vi taget det stille og roligt, taget nogle gode beslutninger og generelt bare haft de fedeste og sjoveste 3 uger. Selv når vi har kedet os, fordi der var ventetid, transporttid, ja en eller anden tid, der bare skulle overstås, har vi haft hinanden. Vi har kunnet tale, grine, hygge så tiden gik lidt hurtigere og vejen måske ikke synes helt så hullet og bumpet (jeg siger jer, indonesiske veje er lige til at blive køresyge af!). På de sidste 3 uger har jeg uden tvivl grint, hvad der er svarende til et halvt års forbrug. Nøj, det har været sjovt.
Og så pludselig, lørdag morgen, var vores tid forbi, og der gik en flyver mod København med Tines navn på. I dagene inden havde jeg godt kunne mærke nervøsiteten komme snigende igen. Helt ærligt, jeg står alene i Asien og skal komme sikkert igennem de næste 2 måneder – jeg var sgu da ved at tisse i bukserne af skræk! 😉 det ukendte har altid haft nemt ved at gøre mig nervøs.

Nu står jeg så selv herovre på den anden side af jorden. Nervøsiteten er så godt som væk (ud over det stadig er en smule nervepirrende helt selv at stå med det fulde ansvar for sin rejse), og jeg er så klar til at begive mig videre til Vietnam, hvor jeg forhåbentlig møder en masse spændende mennesker, og får nogle fede oplevelser.
Set i bakspejlet var den en dårlig beslutning, at jeg i sin tid valgte at have 4 dage i Indonesien efter Tine skulle hjem, og jeg selv skulle videre til Vietnam. Man kan ikke nå en skid på 4 dage pga dårlig infrastruktur, og Borneo er ikke særlig turistet, så det er svært at møde andre mennesker, som er i samme båd. Men jeg har da fået blogget en masse, drukket rigelige mængder iskaffe og nasset godt og grundigt på starbucks’ free wifi. Så alt er jo egentlig som det skal være 🙂

My Best friend in the whole World, Tine, just left me this saturday to return to Denmark. We had the best and funniest 3 weeks in indonesian Borneo together! Now it is my time to finish my ‘Tour de Asia’ by myself. It is really weird being on your own when you are used to have somebody to laugh with when you are bored or the time just need to go a little faster.
But I will be okay! I have a lot of time to blog and a lot of iced latte to buy 🙂

IMG_1672

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Backpacking means simple clothing