Dreams for the future

Pip fra Hanoi

image
Mit hood disse dage.
image
image
image
image

Mine første dage i Vietnam har haft fuld fart på. Minimal søvn (3 timer de sidste to nætter – prøv selv når underboen i køjesengen snorker som en agressiv hval!). Masser og atter masser af mennesker omkring en hele tiden. Voldsom varme, på den fugtige måde. Og så pludselig voldsom, voldsom regn, som jeg aldrig har set det før. Ja, Vietnam er god ved mig!

På flyet hertil fra Borneo (well, de 3 fly der skulle til før jeg ramte Hanoi vel at mærke), følte jeg mig mest af alt som et presset menneske. Det var lidt som om alle (især ikke-engelsk talende)mennesker og tilmed også flyene gjorde alt i deres magt for, at jeg ikke skulle til Hanoi i onsdags.
Jeg var rimelig presset i tid efter fly nummer 1, og de “søde” mennesker i lufthavnen havde selvfølgelig valgt at ændre gaten til en anden en den der stod på mit boardingpass. Så jeg rendte rundt som en forvirret kylling i en helt anden ende af lufthavnen, uden at nogle af de 7 personale jeg forsøgte at tale med kunne hjælpe mig. Da jeg endelig fattede, at jeg måtte helt væk fra den afdeling af lufthavnen, og til slut fandt den rigtige gate, viser det sig at mit fly nummer 2 sgu er en halv time forsinket (så det var jo egentlig spild af energi at ræse så fortvivlet rundt for at finde min gate). Denne forsinkelse gør at mit fly nummer 3 uden tvivl også vil blive kritisk at nå. På dette punkt orker jeg næsten ikke mere, haha! Hold op, hvor var jeg sur over al den stress og hjertebanken jeg lige havde været igennem. Jeg må have sendt dræberblik til mindst 10 irriterende unger. Som om det ikke var nok, begynder de i gaten at stå og forlange airport-tax på 100.000rp, penge spm jeg selvfølgelig ikke har, da jeg har sørget for at bruge de sidste af mine indonesiske monetos for ikke at ligge inde med dem. Vi fandt ud af det efter lidt flere af mine vel-brugte dræberblik, jeg fik ham betalt i euro, og han gav mig tilbage i indonesisk valuta…&!/#%!
Anyways, som overskriften bedyrer, så er jeg i Hanoi, og jeg kom også frem i onsdags efter en meeeget lang dag. De stod praktisk talt og ventede på mig med et stort skilt med mit navn i den næste lufthavn for at lede mig til det sidste fly. På dette fly faldt jeg i snak med en vietnamesisk pige, som bor intet mindre end 2 minutter fra mit hostel i det populære Old Quarter. Hun har været så sød at vise mig rundt i Hanoi bag på hendes motorcykel de sidste 3 dage, hvilket har været fantastisk.
Alt i alt, så går det rigtig godt. Jeg har om dagen været rundt med en lokal (bedste måde at se en ny storby på!), om aftenen hængt ud med de andre på mit hostel, og om natten ligget vågen til en stor, asiatisk mands snorken (brølen). Det er som det skal være 🙂

IMG_1672

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dreams for the future