So... What now?

10 years ago

Sådan en havde jeg ikke valgt for 10 år siden!

Sådan en havde jeg ikke valgt for 10 år siden!

Så for præcis 10 år siden, sommeren da jeg var 11 år gammel, var vi i Thailand min familie og jeg. Oplevelsen dengang og til nu har selvfølgelig ændret sig en kende. Jeg drak for eksempel ikke sex on the beach og pina coladas hver aften dengang. Faktisk slet ikke overhovedet 😉 jeg husker heller ikke Thailand som så turistet, men for det må jeg nok hellere kreditere mine forældre, der har været gode til at finde mere øde og ikke-turistede steder.

Som 11 årig synes jeg det var “sejt” at være i Thailand, være så langt væk hjemmefra i et paradis man kun havde set på billeder. Det sejeste i det var nok egentlig, at jeg ikke kendte andre på min alder, der tog en måned så langt væk. Når man ikke var god til sport, måtte man have andre ting at gøre sig interessant på 😉
Dengang havde jeg dog en lidt anden indstilling til det at rejse, end den jeg har nu.
For eksempel nægtede jeg at spise noget som helst lokalt mad. Mine forældre endte med at forlange, at min lillebror og jeg kun måtte bestille pomfritter én gang om dagen hver. Så måtte vi jo finde på noget andet (eller ikke spise) til aftensmad, hvis vi fik vores frittes-ration til frokost. Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg har endt med at spise på de måltider. Jeg må have frosset den traumatiske oplevelse ud. Chokoladepandekager fik jeg dog altid til morgenmad! Jeg er glad for idag, at jeg ikke er (helt) så snæversynet, når det kommer til mad som jeg var dengang. Hold op, hvor er det op ad bakke, hvis man er kræsen, når man rejser! Nu sætter jeg faktisk pris på fried rice, spring rolls og andet mere eller mindre “normalt” asiatisk mad.

I min erindring brugte vi også i 2004 pænt langt tid på transport. Da havde jeg ikke noget i mod det overhovedet. Lykken var faktisk dengang at vide, man havde mange timer til rådighed, hvor man bare kunne fordybe sig i sin nyindkøbte gameboy med det nye Lion King spil. Idag er det eneste positive ved de mange transporttimer, at man har en undskyldning for at tage sig en lur. Det er sådan cirka alt jeg laver, når jeg bevæger mig med bus eller båd over lange strækninger. Bare sove. En lille del af mig ville ønske jeg stadig havde barndommens begejstring over det stykke legetøj, som en gameboy advance er. Er sikker på, at transporttid og ventetid er så meget sjovere, når man er lige ved at gennemføre en svær level!

En ting Thailand – og Sydøstasien generelt – er kendt for, er de billige og lækre fruitshakes, som man kan købe på hvert et gadehjørne for ingen penge, og for lidt flere penge på restauranter. Idag ville jeg altid prioritere end fruitshake så frisk som muligt, altså med lækker lokal frugt (ananas, banan og mango er favoritterne) og altid bede om en uden sukker. Mit 11 årige jeg ville vælge en med (syntetisk) chokolade – som for helvede ikke er en fruitshake 😀 – eller én med vandmelon, udelukkende fordi den er lyserød. Jeg kan på ingen måde forsvare den tankegang! Hold op, hvor har man underlige værdier som 11-årig. Eller, jeg havde.
Ja, på mange måder er jeg modnet en del det seneste årti, og heldigvis da! Jeg er ikke længere ved at tude i uvilje over at skulle bruge en dag på templer, ruiner eller museer, nej, nu vælger jeg det selv. Måske er kulturelle ting som dem også sjovere, når man selv er ude og rejse og derved selv bestemmer, hvilke og hvornår man vil se dem! Jeg er nu stadig ikke typen der laver så kulturelle ting HVER dag, men jeg får da set det man skal 😉
Men nogle ligheder har jeg stadig med mit barndoms jeg. Som for 10 år siden nyder jeg stadig at ligge på stranden og fordybe mig i en bog (jep, også nørd – mere nørd faktisk – dengang). Men tiden tilbragt i vandet har ændret sig til kun at være måske en tiendedel (men den tiendedel elsker jeg stadig). Synes selv det er ærgerligt, men kan simpelthen ikke tilbringe flere timer ad gangen i vandet mere. What happened? Guess I grew up.
Det er dog ikke kun en skidt ting. Hold op hvor jeg nyder SELV at bestemme, faktisk alt hvad jeg foretager mig på denne tur. Hvis jeg ikke føler for at tage på museum en dag, så gør jeg det ikke. Hvis jeg føler for at spise pomfritter 3 gange dagligt? Ja, så gør jeg det faktisk heller ikke – det er jo bare klamt 😉 Men. I forstår hvad jeg mener! Man kan altid ønske sig tilbage til dengang man bare skulle følge mor og far i hælene, og ikke selv betale for alt man foretager sig, og bare spille gameboy i stedet for at planlægge noget som helst. Men i det lange løb, er det i mine øjne så meget sjovere at være voksen i Thailand end 11 år.

Jeg er her til eftermiddag ankommet til Cambodia, og eventyret i Thailand er derfor næsten slut (jeg skal tilbage dertil, da jeg skal flyve hjem fra Bangkok). Men det gør ikke rigtig noget. Cambodia virker til at være virkelig spændende, og da jeg her til aften havde spist med mig selv (suk) på en restaurant, sagde to søde cambodianske tjenerinder til mig, at jeg var smuk. Så alt her er ret godt 🙂 beklager det ultra lange indlæg, og forstår udemærket, hvis du aldrig kom hertil! Men kys til dig som gjorde. Hav en fantastisk søndag!

IMG_1672

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

So... What now?