What’s up with the hair?

De fleste piger vil nok kunne nikke genkendende når jeg siger at vores hår er en stor del af vores personlighed, ja identitet. Jeg har dog aldrig gået specielt meget op i hår – det har altid bare været tyndt, fladt og ugideligt, og jeg har derfor interesseret mig langt mere for makeup. Men når jeg ser tilbage på min hår-historie, synes jeg alligevel, der er sket meget både med udseende og min holdning til hvordan mit hår skal være. Jeg har altid været blond, men besluttede da jeg var omkring 14 at farve det lysere. Det har jeg så gjort indtil for et år siden, hvor jeg droppede hårfarvningerne og tillod det naturlige at komme ud. Jeg har haft mine år, hvor det ikke kunne blive lyst nok, men jeg tror, at man med alderen indser, at ens naturlige hårfarve sgu nok egentlig er den, der passer bedst. Om end kan jeg dog godt savne det helt lyse. Altså når man ser på det første billede tænker jeg “what’s up with the hair??” SIKKE nogle udgroninger! Og hvor bliver man ærgerlig over at se hvor mørkt det hår egentlig er!
Jeg valgte sidste år at farve mit lyse hår gråt (ups), men da jeg skulle til Egypten et par uger efter, valgte jeg at skåne håret for mere farvning og lod solen blege det dernede (og nej jeg har ingen billeder af den katastrofe). Så de lyse spidser er simpelthen rester fra den tur 🙂 Nu er planen egentlig bare, at der ikke rigtig skal gøres noget ved det foreløbig. Så må vi se, hvor længe jeg holder det ud!

DSC03327Som jeg skrev tidligere, har jeg altid synes, at mit hår var fladt og ugideligt, såå – mit hår har faktisk været permanentet! Det var noget jeg fik lavet lige i slutningen af 1.g, da jeg var 18 – og jeg var faktisk rigtig glad for det dengang. Nu havde jeg endelig det fylde jeg så længe havde ønsket mig! Jeg er dog blevet ældre og klogere og kan se nu, at det var sådan lidt puddel-agtigt (billede nedenfor) – og så er permanentet hår bare aldrig heeelt godt, vel? New york 019

Og ja, så er der min blonde periode, før den “perm” der. Billedet er faktisk taget kun 1 måned før jeg fik det permanentet. Det er så underligt at se gamle billeder af sig selv – jeg er 17 år gammel her! And so much skinnier…

SONY DSC

Det var lidt om min hår-historie. Ved ikke om der overhovedet er nogen der finder det spændende? Jeg kan godt lide at høre hvad andre har ladet deres hår gå igennem 😉 Og vil også godt indrømme at jeg ikke har været SÅ vild igen (men har dog haft pandehår – DET var vildt!). Jeg har bare aldrig villet tage så mange chancer og farve det mørkt fx.

Favorite scents

Jeg har alle mine dage været en samler. Ikke en seriøs samler med flere rum fyldt med én ting, men på et hyggeplan, hvor enhver ny erhvervelse af det pågældende objekt fylder mig med glæde. Da jeg var lille var det servietter, diddlpapir, små sæber osv. Nu (på mine ældre dage, høhø) er det parfumer, neglelakker, læbestifter. Men især parfumer! Det er utroligt så vigtig din duft er for, hvordan du føler dig, hvordan din identitet er. Din duft siger meget om dig, hvilket er noget jeg faktisk har det svært med (det at blive sat i en boks). Så min duftsamling dækker lige fra friske, sommeragtige, sensuelle, tunge romantiske over til det næsten mandige (unisex).
Dog har jeg stadig mine foretrukne, hvilket sjovt nok alle sammen er i den sensuelle, feminine ende – nogle vil sige på grænsen til det tunge – det mener jeg dog ikke! Jeg foretrækker dufte, der har flere lag; man skal ikke kunne blive træt af at dufte til dem, fordi man hele tiden opdager nye undertoner. Og så bliver jeg nok bare selv mest forført af de sensuelle dufte. Og så er der bare et eller andet over at føle man dufter godt – det kan redde en dårlig hårdag! Nedenunder er der billeder af mine 4 yndlingsparfumer pt ud af min samling på ca. 24.

DSC03206-002

Valentina by Valentino

DSC03213-001

Lady Million by Paco Rabanne

DSC03222-001

Miss Dior by Dior

DSC03225

Flora by Gucci

nothing like a new mascara

o-max-factor-false-lash-effect-black-mascara-6567

At løbe tør for mascara er ikke sjovt. Det er en af de ting, der bare skal være der! Og den skal bare være god. Når det kommer til en god mascara er jeg ikke så vild med at springe ud og prøve alle mulige nye – jeg holder mig til det jeg ved duer. Og for mig er det altså Max Factor’s false lash effect mascara. Jeg sværger klart til silikonebørsterne, som denne også har, da de “behårede” børster altid bare får vipperne til at klumpe (min erfaring). Nogle har kritiseret denne mascara for at drysse for meget, men det er egentlig ikke et problem jeg har oplevet, i hvert fald ikke mere end så mange andre!
Jeg vil klart anbefale denne, da den er vildt god til volumen, samtidig med at silikonebørsten skiller vipperne ad. Men hvad man kan lide ved mascaraer er meget individuelt har jeg fundet ud af, og dem jeg synes er forfærdelige er der en masse der knus-elsker! Jeg bruger mascara hver dag, hvilket også betyder, at der bliver skiftet ud en del. Dette er også grunden til, at jeg ikke går ud og investerer i en super dyr én.
Mascara er simpelthen et himmelsk produkt! Det er utroligt, hvad det kan gøre ved ens øjne. Og de fleste kender sikkert følelsen af at starte på en hel frisk mascara – det tager den halve tid og vipperne bliver sååå meget pænere 🙂

Lille tip: For at få din mascara til at holde længere og ikke udtørre, skal man undgå at pumpe for meget luft i den. Det vil sige, at når børsten trænger til at blive “dyppet”, så kør den langsomt ned i “hylsteret” (hedder det dét?!), mens man drejer børsten. Og kun en enkelt gang! Derved undgår man at pumpe luft derned og derved udtørre den, som hvis man bare trak børsten hurtigt op og ned flere gange.

A lady needs her lipstick

DSC02681

Ville bare lige vise min læbestiftholder (og nej den er desværre ikke fyldt ud.. endnu!).
Den er sgu købt i Søstrene grene for hmm.. 23 kr tror jeg! Synes det er en cool måde at vise noget at sit makeup frem, som ellers bare ville være gemt væk i en skuffe eller makeuppung. Jeg elsker læbestifter! Hvis ikke de var besværlige at have på i længere tid, ville jeg gå med dem hver dag 🙂

Dior has touched my lips


DSC02683
Dior ‘Créme de Rose Smoothing Plumping Lip Balm

Jeg fik denne smukke lip balm i julegave og jeg er rigtig glad for den.
Jeg er en sucker for læbepomader (totalt afhængig) og ville normalt ikke bruge så mange penge på noget jeg ved jeg bruger så hurtigt op. Men jeg tænkte at når mine læber nu får så meget opmærksomhed (og kræver det!), så måtte jeg heller pleje dem ordentligt 🙂
Så denne fine krukke røg på min ønskeseddel efter jeg læste en anmeldelse af den.
Den har en fin duft af roser og klistrer faktisk overhovedet ikke, hvilket er rigtig positivt!
Desuden er den med spf 10 og har en “plumbing” effekt, hvilket vil sige at den får læberne til at syne større.
Den kan simpelthen både fugte, beskytte og booste – it’s a miracle!
Ej, jeg kan virkelig anbefale den. Og så klæder den desuden hvert et sminkebord eller taskerum med sit feminine ydre.

    Newer posts