A sucker for series

Update#5, recent events…

I mandags blev min kære rejsekammerat, Emma, sparket af en hest i maven. Jeg kørte med i ambulancen og det viste sig på hospitalet at to ribben var revnede og at hendes lever havde fået en lang flænge, der bløder ud i maven på hende. Hun skulle derefter overføres til et nyt hospital, hvor hun skulle indlægges på traumaafdelingen. Det viser sig at hendes lever ikke bare har fået en flænge, men er blevet helt skåret over af det spark. Men Emma var heldig. Hvis hun var blevet ramt en millimeter (!) ved siden af havde det gået ud over den store åre i leveren og hun ville være død efter 20 minutter på grund af blodtab. Denne uge har mildest talt været forfærdelig og fyldt med ubesvarede spørgsmål. Det kan ikke beskrives, hvor ondt det gør at se en man holder af have så mange smerter. Vi arbejder på at få hende til Danmark så snart hun er rask nok til at flyve. Jeg vil bare gerne have hende hjem til sin familie, som er meget bekymrede. Det betyder selvfølgelig, at vores tur slutter snart. Men vi kan altid vende tilbage når hun er rask igen, og vi har i den grad tænkt os at tage revanche når den tid kommer!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A sucker for series