Bangs?
De fleste piger kender det. At gå med den samme frisure for længe giver utrolig meget lyst til forandring. Jeg er ikke særlig modig når det kommer til hår, for jeg kan simpelthen ikke finde ud af at sætte det. Og så gider jeg ikke bruge så meget tid på det! Lige nu overvejer jeg at begive mig ud i pandehår. Igen. For jeg har haft det før i mange år af min barndom og fra min konfirmation og et par år efter. Men hvis jeg springer ud i det igen, skal pandehåret virkelig ikke være på barnemåden (hvis der er noget der hedder det). Nej, så skal det være rigtigt voksenpandehår a la kvinderne i collagen. Sådan lidt pjusket og skødeløst som kan sættes ud til siden også…hvis mit tynde hår altså kan det? Den største hår-bommert man næsten kan lave er at gå efter en frisure ens hår simpelthen ikke kan bære. Man drømmer jo tit om det man ikke har! Det er også grunden til, at jeg før har begivet mig ud i permanentet hår. Men jeg har på den ene side virkelig lyst til at prøve det her (det bliver hr. kæreste ikke glad for at høre! Ups), men jeg frygter lidt at jeg 1) ikke kan bære det og 2) at jeg bliver monster træt af det, fordi det skal klippes konstant.
Bum, bum, bum. Skal jeg gøre det? Der skal i hvert fald ske et eller andet!
Ingen kommentarer endnu