The simple dress

En rodet tanke

sjlJeg har tit tænkt for mig selv, hvorfor jeg egentlig blogger? Hvad vil jeg med det? Chancen for, at min lille blog, BYijo bliver til noget, er sådan cirkus 1 ud af 1 million. Der er SÅ mange dygtige mennesker om buddet. Og selvom jeg blogger hvér dag, har jeg også tider, hvor jeg liige skal sætte mig selv op til at få det gjort. Hvorfor gør jeg det så?
Jeg tror alt i alt det er sundt for mig, at have denne “pligt” (rar pligt at have, hva?). For når det kommer til stykket kan jeg faktisk ikke lade være. Og hvis jeg en sjælden gang i mellem lader være, så får jeg det helt skidt!
Gennem bloggen bliver jeg udfordret kreativt hele tiden og konstant. Og for en pige, der altid har været lidt opgivende på dét punkt (“jeg kan jo alligevel ikke finde ud af det”), kan jeg bare mærke, at dette er noget jeg gerne vil kæmpe for. Jeg vil GERNE lære at redigere og tage pæne billeder (eller instruere andre i at tage dem af mig 😉 ). Jeg vil GERNE lære at skrive levende og interessant. Dét er noget af det jeg aller bedst kan lide ved denne hobby, og det jeg sætter mest pris på ved andre blogs; det skrevne sprog. Jeg er ikke særlig struktureret, når jeg skriver, men skriver udelukkende, hvad der falder mig ind. Og at rette det bagefter eller planlægge, hvad jeg skal skrive på forhånd, siger mig heller ikke noget særligt. Men at få tankerne i hovedet ud, selv hvis det bare er en lille ubetydelig en, er virkelig rart! Det er terapi.
Derfor håber, håber, HÅBER jeg, at hvis der sidder nogen derude med gode råd til, hvordan jeg bliver bedre eller udvikler mig med bloggen – så smid dem endelig i en kommentar! Alle ord herinde, behøver ikke komme fra mig 😉
Mine største, danske bloggerforbilleder er frk. Rockpaperdresses og fru TWIN PEAKS, som begge er killer damer, når det kommer til det skrevne sprog! Hvis jeg nogensinde kan nå bare en brøkdel af deres underholdningsevne gennem deres finurlige indlæg, er jeg mere end taknemmelig.
Og det, mine damer og herrer (?), er derfor jeg blogger. Basically. Jeg vil gerne blive bedre. Udfordre mig selv. Gøre det jeg har lyst til. For dette her? Det har jeg så meget lyst til!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The simple dress