Status

The dog that changed me

Jeg gik i går forbi den sødeste, lille, sorte hund på gaden der tydeligvis havde brækket sit ene forben, som var bøjet i en underlig vinkel. Den blev alligevel nødt til at støtte på det for at kunne bevæge sig langsomt afsted. Indrømmet, jeg fældede en tåre efter, at jeg var gået forbi den, og sidder også nu med en kæmpe klump i halsen. Mest fordi det smerter mig så meget når dyr lider, men også lidt fordi jeg ikke gjorde noget for at hjælpe den stakkels hund. Og at ingen andre heller ikke gjorde. Jeg blev ramt af et godt gammeldags wakeup call, som det ofte sker, når man opdager nogle af verdens grusomheder. Jeg var hele dagen fyldt med dårlig samvittighed over den selvmelidenhed jeg har gået rundt med grundet nogle ømme sår på benene efter et fald, når andre lider meget mere end jeg, som til gengæld også bor på et hotel MED wifi.
Hunde og katte her er som regel vilde, og har derfor ret lav status. De fleste er radmagre og faktisk ret klamme at se på, fordi de lever så usselt et liv. Jeg kan næsten ikke holde til at se på det! Dyrs velfærd har altid rørt mig dybt, da de ingen stemme har til selv at sige fra. Og i denne del af verden bliver mange dyr sgu forsømt. Har ofte tænkt, at jeg ville lave noget lokalt, frivilligt arbejde, der hjalp nogle af disse dyr, men det har endnu ikke lykkedes mig at finde et sted, hvor det kan lade sig gøre. Efter jeg så den lille hund og den anden dag gik forbi en død kat, der bare lå foran en forretning, er jeg endnu mere opsat på, at jeg må ud og hjælpe disse dyr, når det nu rører mig så dybt.
Lige nu er jeg meget taknemmelig for, at jeg kommer fra et land, hvor de fleste dyr bliver behandlet ordentligt. Jeg ville ikke kunne holde til at skulle se på det andet i længden uden at gøre noget! Når man tænker på, hvor gode dyr som hunde og katte kan være ved os mennesker, og hvor meget de kan berige vores liv, kan jeg slet ikke fatte, at man ikke behandler dem ordentligt. Jeg sender masser af slaskede hundekys i tankerne, til mine to små hjemme i Danmark.
Puha, det var lidt af en tankestrøm, min hjerne trængte til at komme af med. Næste skridt må være at få det ført ud i livet!

I walked by the cutest, small black dog yesterday, who obviously had a broken leg. The poor dog still had to use it to get around, and it hurt my heart so much to see it in such a pain. Afterwards I felt really bad for not doing anything to help the dog, but I also felt bad because no one else did anything. A lot of animals are not treated very well here in Asia, and it makes me so mad! Animals do not have a voice, they cannot say when they are in pain. That is why we need to treat them well. Especially when you think about how a devoted pet can do so much good in a persons life. If I get the chance to volunteer to help these poor animals I really want to do it. I just haven’t found a place where I can do that yet.
To see that little dog struggling was really a wakeup call to me! I am happy that I live in a country where most animals and pets are treated in a better way. The other thing is too hard on me, but that is also why I need to get out there and help.

IMG_1672

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status