Picture wall update

IMG_0699 IMG_0696 IMG_0695 IMG_0689 IMG_0688IMG_0701

Jeg har været kreativ og selv “lavet” 5 nye billeder! De 3 med tekst har jeg simpelthen bare lavet i Word og printet ud. Man kan bruge rigtig lang tid på at lege med skrifttyper, tekst, størrelse osv., og det var også hvad jeg gjorde. Det endte med et meget clean sort-hvid udtryk (hvis jeg skulle til at lege med farver, var jeg jo aldrig blevet færdig, haha). Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at disse billeder skulle være en del af min billedvæg. Men da jeg ikke regner med at blive boende hjemme i mere end et halvt år, tænkte jeg, at det var dumt at begive sig ud i det store indretningsprojekt. Så billedvæggen blev blot opdateret. Ballerinaen og sommerfuglen er bare billeder fundet på Pinterest.com, som jo af en guldgrube af sådan noget! Dette er generelt et utroligt nemt DIY projekt, som hverken er dyrt eller særlig tidskrævende. Hvis man ikke ønsker at gå ud og købe rammer, så har ens bedsteforældre sikkert nogle liggende (alle de gammeldags rammer kommer fra min mormor og morfar). Selvom det giver et ret oldfashion udtryk, så synes jeg bare de er så smukke. Det sidste billede er for resten mine søde bedsteforældre på deres bryllupsdag. Som i år er 60 år siden! De er de sejeste mennesker jeg kender 🙂

Project #1

DSC03500 DSC03501 DSC03503Jeg har længe ønsket mig et tøjstativ, men har ikke rigtig (gulv)plads til det på mit nuværende værelse. Så løsningen måtte jo være at hænge det op! Min selvproducerede garderobestang har kostet 38 kr. og det var for det sandpapir jeg måtte købe til at slibe grenen med 😉
Jeg er selv utrolig tilfreds med resultatet. Jeg har en del tøj, der ikke rigtig kan være i mit skab, og derved er der en del genstande man kommer til at glemme, man har. Så er det jo fantastisk, at det nu kan hænge fremme! Og så kan man jo passende bytte lidt ud i det, så alt ens tøj kommer til sin ret.
Hele baduljen to cirka to timer at lave, men jeg havde også fundet grenen i forvejen. Den skal være ret tyk for at kunne holde til vægten af tøjet, men samtidig skal bøjlerne kunne være på den! Grenen er blevet savet til, slebet med sandpapir, vasket med en fugtig klud, og derefter sat op med snor (holdbar snor vel at mærke) i nogle kroge i loftet. Godt man har en handy-far, der havde det meste i værkstedet 😉 Men det var nok det eneste tidspunkt i mit liv, jeg ville ønske, at jeg havde gået til spejder! Jeg aner intet om at binde holdbare knuder, men tror det jeg har fremtryllet nok skal holde.