Update #7

Alle billeder er uredigerede.

Turen so far: 
Onsdag d.19 marts: Ankomst, New York/Staten Island 
Torsdag d.20 marts: Philadelphia Premium Outlets (Jep, det tog en hel dag!) 
Fredag d.21 marts: Philadelphia, Pennsylvania + Washington D.C., Maryland 
Lørdag d.22 marts: Hiking i Great Dismal Swamp National Wildlife Refuge, Virginia
Søndag d.23 marts: Savannah, Georgia + Jacksonville, Florida 
Mandag d.24 marts: Saint Augustine, Florida + Cocoa Beach
Tirsdag d.25 marts: Jensen Beach, Florida + Legacy Farms 
Onsdag d.26 marts: Miami + Miami Beach 
Torsdag d.27 marts: Hiking i Everglades National Park, Florida 
Fredag d.28 marts-Mandag d.31 marts: Florida Keys
Tirsdag d.1 april: Hiking i Everglades National Park + Fort Myers Beach
Onsdag d.2 april: Siesta Key + Tampa, Florida
Torsdag d.3 april: Tampa, Florida + kørsel til Georgia 
Fredag d.4 april: Riverrafting + Columbus, Georgia
Lørdag d.5 april: Canopy tour, Georgia + Smoky Mountains, Georgia, North Carolina, Tennessee
Søndag d.6 april: Besøg på Lindsey Wilson College, Kentucky 

Florida Keys:
Vi fejrede vores overlevelse i Everglades fra dagen før med 4 fantastiske dage i Florida Keys. Og hvor var det skønt med noget rigtig daseferie, hvor vi slet ikke var på farten. Florida Keys er betegnelsen for de mange små øer der udgør sydspidsen af Florida (og ja, USA). Det sydligste punkt er Key West, og derfra er der kun 90 miles til Cuba!
Vi boede på Little Torch Key, som lå cirka halvvejs til Key West. Alle øerne er forbundet med broer, så man kan køre hele vejen, og det er en fantastisk smuk tur. Vandet er skiftevis smaragd-grøn og tyrkis blå, og man kan tydeligt se revene, selvom man kører på høje broer.
Hvis det er en amerikansk skik vi i den grad har stiftet bekendtskab til, så er det deres gæstfrihed. Overalt på vores vej møder vi mennesker, som finder os og vores tur interessante og som er mere end villige til at hjælpe os, vise os rundt, eller hænge ud med os. Dette har vi haft svært ved at forstå – det er ikke så ofte man møder så venlige mennesker i Danmark, der ikke forventer noget til gengæld. Vi er blevet enige om, at en del af grunden må ligge i, at amerikanerne er forfærdeligt patriotiske og ELSKER at vise deres land frem. Man kan næsten fornemme stoltheden i deres øjne, når man giver USA nogle af de mange rosende ord, landet fortjener, med på vejen.
Meningen med al denne snak om gæstfrihed er egentlig at prøve at give en forklaring på, hvordan vi tilbragte 4 dage i The Keys – uden at skulle betale for hverken mad, oplevelser eller husly. En af vores, efterhånden flere, amerikanske kontakter, Carl (verdens venligste mand), havde arrangeret, at vi kunne bo ved hans ven, Dave, og hans familie. At både Carl og Dave så er de mest gavmilde mennesker i verden, var svært for os at fatte. Hold op vi følte os heldige. Og forkælede! Dave havde en båd som han tog os med ud på de to første dage. Ham og hans familie er hummer-entusiaster og det at dykke ned og fange dem med hænderne er en populær hobby i The Keys. Vi nød bare at sejle rundt i de smukke vande med alle de små øer og bare bade og sole (arj, er så træt af at billederne slet ikke udøver nogen justice for det smukke vand). På dag to var vi så heldige både at se en kæmpe havskildpadde (som jeg ikke nåede at tage et billede af) og en flok delfiner som legede et par meter fra båden. Det var så fedt!
De to sidste (mobil)billeder er fra en stranden Bahia Honda (ved ikke hvilken “Key” den lå på), som i 1992 blev kåret som bedste strand i USA – det kan man jo ikke forstå, vel? 😉 Et par dage efter besøgte vi den nuværende bedste strand, og selvom den var umådelig lækker, så var Bahia Honda efter min mening smukkere.
Og det var alt for nu. Tjuhej og farvel!