Update#4, thanksgiving og dansk besøg

A sucker for series

Opdateret for nylig15 Opdateret for nylig14Serier er langt bedre end film. Idet en hel sæson af en serie varer længere end en film, er der mere tid til at gå i dybden med detaljer, personligheder, karakternes forhold. Og så bruger serier altid masser af cliffhangers. Uh, de cliffhangers der! Der er intet bedre, og samtidig intet værre end afslutningen på et spændende afsnit eller sæson, der lige præcis udelukker det klimaks eller den opklaring, jeg som seer, har brug for. Derfor er jeg langt større fan af serier end film. Film er sgu altid lidt forudsigelige, fordi der skal være en ordentlig afslutning på filmen – åbne slutninger man selv skal “tolke” på (flashback til dansktimer i folkeskolen, alle kortfilm man så havde jo en åben slutning), er jo bare super irriterende. Og ligeledes er det forudsigelige til tider.
Jeg har i flere år fulgt med i en del serier, der faktisk spænder bredt på genre-spektret. Både ultra tøsede serier som Sex and the City har jeg set og elsket, men jeg er også vild med drama/thriller serien Dexter.
Indrømmet. Jeg er også en kæmpe ANTM (America’s Next Top Model) fan, selvom det er en smule flovt, at jeg nyder sådan en omgang reality. Men de laver bare nogle fantastiske smukke billeder. Det er klart den kunstneriske del jeg er tiltrukket af – hvad man kan udføre med et almindeligt menneske gennem styling, setting, redigering, belysning.

Til trods for min utilpashed ved blod er jeg faktisk også ret hooked på lægeserier, idet der altid er en del drama. Mine favoritter er Grey’s Anatomy (of course) og Private Practice som er en spin-off fra Grey’s (Omhandler Derek’s x-kones Addison’s klinik i L.A).
Selvfølgelig er jeg også fan af en god omgang komedie og min nyligste favorit er Modern Family, som tager udgangspunkt i den moderne families forhold og hverdag – bare se den. Den er sjovere end den lyder 😉 Ellers er serier som Friends og How I met your mother også bare klassikere. Friends er nok min aller mest sete serie – kan efterhånden alle replikkerne når jeg ser et afsnit (nørd *host*). Ellers er The Big Bang Theory også en sjov serier om de vildeste nørder i verden. Det er som om komedieserier omhandlende hverdagsliv bare fungerer!

Over i det mere dramatiske er der så Beverly Hills 902010 (som også fungerer fordi det handler om de unges hverdag), Desperate Housewives, Pretty Little Liars og Dexter. De sidste to klart over i det uhyggelige spektrum (hjemsøgte highschool-piger og en seriemorder arbejdende for politiet) . Jeg har for nylig set alle sæsoner af Desperate Housewives igen, og hold op hvor man kommer til at holde af de damer. Om end alt det de almindelige husmødre skal igennem bliver noget urealistisk til sidst 😉 Men urealistisk, det er de sgu alle sammen! Der ville heller ikke være så meget drama og derved underholdning, hvis serierne kun holdt sig til almindelige hændelser.

Det er svært at vælge en favoritserie. Jeg har nydt at se dem alle sammen (og hader hver gang en serie slutter), men jeg vil godt sige at i hvert fald Friends og Desperate Housewives altid vil have en særlig plads hos mig. Måske fordi jeg er vokset op med at se dem. Men jeg elsker virkelig også How I met your mother! Jeg stopper i hvert fald aldrig med at se serier! Det er den bedste underholdning og afslapning ifølge mig 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update#4, thanksgiving og dansk besøg