Update#3, kyllingemord og legender

20131126-212449.jpg

20131126-212458.jpg

Så vi havde en lidt dramatisk start på weekenden. Udover at jeg vaskede ALLE tremmer på hestenes bokse (det tog 7 timer!), så mistede vi to af vores kære. Melissa, min chef, har 14 halvstore kyllinger som går frit rundt på farmen og virkelig bare har det perfekte hønseliv. Og det er altså ret hyggeligt at se dem gå rundt og skrabe i jorden. Men i lørdags kom der en klients hund farende hen og begyndte at jagte hønsene. Den endte med at dræbe to. Og ejeren gad nærmest ikke sige undskyld, hvilket fik Melissa helt op i det røde felt (forståeligt, hønsene var der først). Nu kan de så ikke gå frit rundt længere og der er blevet bygget et rigtig bur rundt om deres meget fine hønsehus (se billede, ligner en lille villa!).
Udover overdådige hønsehuse er amerikanerne altså virkelig specielle (set med mine danske øjne). Vi var på en irsk pub i sidste uge, hvor der sjovt nok også var kareoke (det elsker de virkelig herovre!). Her stødte jeg tilfældigvis på legenden. 81-årige Allan bruger sit pensionist liv på at tage rundt til forskellige barer og synge kareoke – hver dag. Han har en kæmpe bog med sig, hvor han altid skriver den sang, han synger, ned og hvilket outfit han havde på den aften. Legenden siger, at det aldrig er det samme outfit! Jeg så ham i stram, orange rullekrave med blomstret vest udenover. Og orange skæg. Emma har også set ham i et sølv outfit (inkluderet trompetbukser og pallietter), selvfølgelig med sølv skæg. Jep, han farver også skægget, så det hele matcher..
Det var alt jeg ville berette for nu. Tjek lige billedet af smukkeste Sha Nay Nay ud! (Ikke fordi det er et godt billede, men fordi det er en flot, sort hest med en perfekt blis). Man skulle tro hun poserer med bagbenene, men det er altså bare noget de gør for at hvile det ene ben, har jeg lært.

I would like to own..Pictures to the wall

Opdateret for nylig16Papirsflyver: HER / Monkey business: HER / Flamingo: HER / Sky: HER / Kvindeansigt: HER / Løvehoved: HER /Kvinde med horn: HER
Nogle fede artprints der gerne måtte hænge på min væg, alle fra hjemmesiden Society6.com. De har et kæmpe udvalg og jeg har også vist nogle rigtig flotte billeder derfra før. Man kan selv vælge hvilken størrelse billedet/plakaten skal have. Kvinden med horn synes jeg for eksempel er super fed, men jeg er også Tyr i stjernetegn 😉

Update#2

20131122-200909.jpg

20131122-201018.jpg

20131122-201031.jpg

Klokken er lige nu 20.15 og jeg er bare træt, træt, træt. I mandags gik Emma og jeg i seng klokken 20.30 (!), og jeg sov inden klokken 21 (!!). Det er godt nok mange år siden det er sket. Jeg er ikke vant til staldarbejde 10 timer om dagen, så jeg er igang med en kæmpe tilvænning. Og trætheden lige nu fortæller mig at der stadig er lidt vej endnu 😉 jeg glæder mig til at jeg er på toppen, så jeg kan nyde smukke Florida og alle mulighederne lidt mere. Indtil videre har vi besøgt det lokale mall (to gange, ups, men man har vel et krævende shoppe-gen), været på Hard Rock Cafe og på en irsk pub med kareoke. Jeg glæder mig til at se mere af området! Farmen ligger midt ude i ingenting, så der er en masse lækker natur her, hvilket man også kan se på billederne. Og ja, check lige den kæmpe hest ud, som Emma står med! Det er Chicco, som nærmest er på størrelse med en lille elefant 😉 over 2 meter over hovedet når den er oprejst, det er jeg sikker på! Den skulle jeg ikke nyde noget af at ride på.

Update#1, finally here

20131120-204820.jpg

20131120-205118.jpg

20131120-205226.jpg

20131120-205349.jpg

En lille omgang uredigerede iPhone billeder (beklager), da jeg kun har forbindelse på min telefon. Derfor kan jeg heller ikke garantere en ultra fornem opsætning, da blogging også foregår fra telefonen, dvs ikke optimalt. Jeg kan ikke love at dette vil ændre sig foreløbig, men skal nok tage gode billeder med mit kamera, som kan vises når muligheden byder sig.
So, i’m finally here. I de fedes land (ej, undskyld, det siger man ikke) – i det hvide brøds land så. For det groveste brød du kan købe i supermarkedet er på linje med grovtoast i Danmark…
Men forstå mig ret, jeg ELSKER allerede Florida. Der er alligatorer i sumpen i baghaven. Hestene har eget “værelse” med udsigt (også med indbygget vand). En af damerne, der rider her, ankommer i helikopter. Som jeg forresten fik en tur i, i mandags. Det er altså kun i USA sådan noget finder sted. OG ben&jerry’s koster omkring 25kr (!!). Mine første dage her har i den grad været præget af en følelse af surrealisme – kan det virkelig passe jeg er her? Og ja, det kan det. Det kan mine ømme fødder og ryg i hvert fald minde mig om ret hurtigt – dette er virkeligheden. Jeg starter i stalden klokken 7 og slutter klokken 17. Bum.
Det er nogle super dyre heste, der er her (en af dem er nr.18 på verdensranglisten), så jeg er ikke rigtig i direkte kontakt med dem. Jeg fodrer, gør rent, vasker tøj osv., er sgu lidt af en housewife egentlig. Men det er hyggeligt nok 🙂
Jeg lover at vende tilbage med flere detaljer. Hyg derude!

Follow BYIJO

bloglovin_wooz_Husk endelig at følg min lille blog gennem bloglovin! Jeg lover dig, at hvis du følger flere blogs, at det så bliver en millard gange nemmere, da de nyeste indlæg fra alle de blogs du følger bliver samlet ét sted (lidt ligesom Facebook’s startside). Kom igang! 🙂
//over and out

See you, skirt!

IMG_0105 IMG_0173 IMG_0176 IMG_0227Stockings: H&M / Skirt: ?? / Tee: Monki / Cardigan: Vero Moda
Jeg SKULLE lige nå at bruge min nye nederdel, som jeg købte til blogger loppemarkedet for et par uger siden, inden jeg tog afsted. Jeg besluttede mig nemlig for ikke at tage den med til Florida. Pakningen var en hård kamp, kan jeg godt sige jer! Jeg havde slet ikke plads til alt det tøj, jeg gerne ville have med. Og denne blomstrede sag, var en af de beklædningsdele, der tabte kampen om en meget mast plads i rygsækken. Det skal nok blive spændende når jeg begynder at købe ting i USA som også gerne skal kunne komme med hjem igen. Billederne her er taget i torsdags, dagen før jeg forlod Holstebro. På en skala fra 1-10, hvor tydeligt er det så, at jeg selv har taget dem med selvudløser (en slags high-class selfie om man vil)? 10? Ja, jeg tænkte det nok 😉

I’m on my way

20131117-124408.jpg

Alle farveller er sagt og knusene er givet. Nu er jeg på vej. Dagen føltes allerede meget lang og jeg er ikke kommet længere end London, Heathrow (en lufthavn der lever op til mine forventninger i størrelse, men ikke i shoppe-smag). Så jeg har mest bare brugt tiden på at sidde og kigge på folk (så mange typer i en lufthavn) og orientere mig. Jeg sidder nu og venter på at boarde og det kan kun gå for langsomt! Så tænkte at jeg lige ville checke ind og sige Hej 🙂
Next stop: sunny Florida!

Au revoir, Auf wiedersehen, see you, bitches

DSC03850Hvis alt går vel, sidder jeg lige nu i et fly mange kilometer over jorden. Jeg er på vej til Miami, hvor jeg skal mødes med min veninde. Vi kommer til Danmark igen i februar, så indtil da kommer bloggen i høj grad til at være en “rejseblog”, hvor jeg vil skrive om hvad vi laver i USA og på Jamaica og så vil jeg selvfølgelig lægge en masse billeder ind.  Jeg har også planlagt en del indlæg, så der kommer også “normalt” indhold herinde. Jeg ved dog ikke hvor ofte jeg kan komme til at blogge, da jeg ikke er sikker på, hvor ofte jeg har internetforbindelse osv – det bliver nok ikke dagligt. Jeg vil prøve at opdatere så ofte som muligt. Ellers er det også muligt at følge med på instagram, hvor jeg hedder “idajo93”.
Ha’ det bra så længe!

Big girls don’t cry…

IMG_0052Men det knuser nu alligevel mit hjerte en lille smule at skulle undvære min familie og dem jeg holder af i 3 måneder. Tro mig, jeg vil så gerne af sted, men ethvert valg er også et fravalg. Der har været utrolig mange “på gensyn” og “vi ses snart igen” denne uge, og det er bare ikke sjovt. Jeg er en følsom pige jo! Og et rigtigt familie menneske 🙂 Men jeg skal også lige tage mig sammen og huske at big girls don’t cry – i hvert fald ikke over ingenting! Og det er jo ikke fordi jeg skal til fronten i et helt år. Jeg skal på eventyr i noget nær paradis og få de fedeste oplevelser med en savnet veninde! Det bliver fedt. Det skal det.
Jeg vil opfordre enhver, der har en lille lyst til at udfordre sig selv, opleve verden, få en masse oplevelser til at komme af sted. Tage derud. Selvom det er hårdt lige inden. Det vil jeg gerne skrive under på. Og jeg er ikke engang taget af sted endnu 😀

Older posts