London calling

Opdateret for nylig154

Det der rejseri, ikke? Det kan jeg slet ikke få nok af. Så i aften tager jeg altså til London på weekend. Det bliver et par dage i hyggens tegn, uden spejlrefleks kamera og turistattraktioner jeg skal nå. Jeg skal over og besøge to søde piger, som jeg rejste en del med i Asien. De er begge rigtige londoners og det er sgu altid fedt at hænge ud med mennesker, der har boet længe i nogle af verdens kæmpebyer! De kender forhåbentlig alle de fedeste spots i byen 🙂 Hende jeg skal bo ved, bor for resten i gå afstand fra Oxford Circus – hvor fedt er det ikke lige?! (*Emoji med kæmpe øjne*) Så så man ellers lige mig bruge mine alle mine penge på unødvendige highstreet køb!

Men den der udlængsel? Den tror jeg altså ikke bare lige går væk. Jeg har været I Danmark i 3 uger i dag, og jeg er allerede mere end klar til at komme på eventyr igen. På den ene side håber jeg aldrig, at dét ændrer sig – og alligevel. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre, hvis den udlængsel ikke formindskes bare en lille smule i fremtiden. Så bliver det da en evig pinsel at skulle slå sig ned engang!

Jeg håber I får en fantastisk weekend, enten med fyldt med rejser (store som små) eller masser af drømme om dem 🙂

I cannot get enough from travelling. So tonight I am going to London for the weekend! I am going to have a wonderful time with two sweet girls I met in Asia. They are both real londoners and I look so much forward to hang out with some local people! I hope they know all the good spots in the city 😉
Today I have been in Denmark for 3 weeks and I am already longing for more adventures. Maybe my wanderlust will never fade? I kind of hope so (and yet I don’t). It will be too difficult to settle down sometime in the future if it doesn’t!

I hope you all have a fantastic weekend with lots of travelling or lots of dreams about travelling 🙂

IMG_1672

Best of Asia

Alle billederne er fuldstændig uredigerede, men derfor kan de godt give et meget poleret billede af Asien. Sådan her ser det hele jo ikke ud. Men dette indlæg er dedikeret til mine absolut bedste og smukkeste billeder fra de sidste 3 måneder, og altså ikke en slavisk gennemgang af turen. Skidt med om det ser poleret ud, bare nyd det! 🙂 Smukke billeder gør mig glad, og jeg håber I vil sætte pris på dem også.

I haven’t done any editing on these pictures at all. This post is dedicated to my most beautiful pictures of Asia from the past 3 months. I hope you will also apreciate them! I love beautiful photos.

Borneo, Indonesien

Borneo, Indonesien


Borneo, Indonesien

Borneo, Indonesien


Borneo, Indonesien

Borneo, Indonesien


Derawan Island, Indonesien

Derawan Island, Indonesien


Derawan Island, Indonesien

Derawan Island, Indonesien


Maratua Island, Indonesien

Maratua Island, Indonesien


Maratua Island, Indonesien

Maratua Island, Indonesien


Hoi An, Vietnam

Hoi An, Vietnam


Mui Ne, Vietnam

Mui Ne, Vietnam


Mui Ne, Vietnam

Mui Ne, Vietnam


Mekong Delta, Vietnam

Mekong Delta, Vietnam


Bangkok, Thailand

Bangkok, Thailand


Koh Tao, Thailand

Koh Tao, Thailand


Koh Nangyan, Thailand

Koh Nangyan, Thailand


Koh Phi Phi Leh, Thailand

Koh Phi Phi Leh, Thailand


Angkor, Cambodia

Angkor, Cambodia


Angkor, Cambodia

Angkor, Cambodia

IMG_1672

Where are you from?

A frequently asked question you get as a backpacker.

Are you Dutch?
Nope.
Canadian?
No, but thank you!
Are you German?
No!!
From Czech Republic?
No…
What about Russian?
HELL NO!!
Are you Swedish?
Try again.
Norwegian or Finnish?
Getting closer!
Danish then?
Hell-to-the-motherfucking-YES!

It always takes som time for people to see where I am from. And I really don’t want to hear the reasons for the different guesses! Haha. Some are just more flattering than others, lets leave it at that.
The only person that ever had Danish as first choice was an American i briefly met in Ho Chi Minh City. When I asked, feeling flattered that he could see I am Danish, why he guessed that his answer was simply that I was clearly Scandinavian and therefore clearly Danish because they are “the broader people of Scandinavia”.

What?!

I stopped feeling flattered immediately. Thank you VERY MUCH for that comment. Stupid American! 😉
But I am still very proud of being Danish! Broader than other Scandinavians or not.

Future talk

imageMin Tour de Asia er snart slut, om 11 dage for at være præcis. Og med det i hovedet er det svært ikke at begynde at se frem ad! Jeg lovede for et par indlæg siden at give en update på mine planer for det næste år. Ja, det var lidt af en cliffhanger jeg efterlod jer med, og jeg er overbevist om, at I alle har ligget søvnløse siden 😉 og må jeg så lige tilføje, at jeg elsker at have min egen blog, hvor jeg kan være lige præcis så egocentreret, som jeg er lige nu. Halleluja, haha!

Men. Mine planer lød oprindeligt: Asien i 3 måneder, derefter hjem til Danmark, finde et sted at bo i København og få et arbejde, der kan finansiere mit nye liv væk fra familiens skød i Vestjylland. Et eller andet tidspunkt på min rejse indså jeg, at jeg slet ikke er tændt på den plan. At vende hjem til kolde Danmark og få mig et dødssygt job i et supermarked eller lignende, blive lidt vinterdeprimeret og alt det der, er bare ikke tiltrækkende sammenlignet med alle de ting, jeg oplever nu. Og ja-ja, så sidder alle I gammelkloge og fornuftige hoveder og tænker, at man jo ikke kan dalre den rundt og være på eventyr hele tiden – det kan man heller ikke, nej. Hvor skulle alle de penge lige komme fra?
Men jeg har et helt år tilbage, før jeg forhåbentlig starter på universitetet, og det år skal saftsuseme være fyldt med så mange eventyr og oplevelser som muligt! Jeg kunne bare ikke se mig selv bruge det næste år på et intetsigende job i Danmark, når alt jeg drømmer om, er at komme ud og se verden.

Så. En tilfældig, sen aften i Thailand, gik jeg lige på nettet fra min iPad og købte en oneway flybillet i slut oktober. Til Sydney!
Med håbet om, at jeg kan få et job (sikkert mindst lige så skod, som det jeg ville kunne få i Danmark), men at jeg samtidig kan få den dosis eventyr jeg så åbenlyst craver. For mig at se er det den perfekte kombination mellem at have et hverdagsliv, hvor jeg får tjent nogle penge, men samtidig befinder mig i et nyt og spændende land. Og så skulle det desuden være muligt at tjene ret godt i Australien har jeg ladet mig fortælle. Så forhåbentlig kan jeg få skrabet penge nok sammen til endnu en backpacker tur et par måneder, helst til Central- og Sydamerika. Ja, jeg har meget jeg skal nå på et år! Men hold op, hvor bliver det spændende!

Der er absolut ikke styr på noget som helst i forhold til Australien endnu. Jeg har bare købt min billet, hvilket varmer mit hjerte gevaldigt, og så finder jeg ud af resten, når jeg vender hjem til Danmark i september. Hvis der sidder nogen derude med råd, tips eller erfaringer omkring arbejde i Australien/ steder at bo, så sig endelig til!
Jeg har dog lige omkring halvanden måned hjemme før jeg smutter og det begynder jeg også at se meget frem til. Savner mine venner og familie for dælen!

IMG_1672

6 things you eat way too much as a backpacker

image
– Æg. Æg er det samme over hele verden, og det er fanme en nem kilde til mæthed og protein, som du føler du kan stole på (altså ikke få diarré af – så er det sagt!)
– Hvidt brød. Til ovennævnte æg kan du bide dig spids på, at der bliver serveret en form for hvid brød. Toast, baguette – you name it. Alle sandwiches er desuden lavet med samme hvide brød! For dig der er på kur/ kulhydratforskrækket er backpackertilværelsen nok en kende besværlig!
– Ris. Er slet ikke til at komme udenom hvis du er backpacker i Asien, men også Central- og Sydamerika. Ønsket om bare at blive mæt overgår tit ensformigheden der er ved risretter igen-igen. Og så er risretter bare altid billigere.
– Kylling. Af en eller anden grund virker kyllingekød bare mere “uskyldigt” og sikkert når du befinder dig andre steder i verden. Kyllingekød er bare kyllingekød. Simpelt og lækkert. Jeg spiser kylling i alt: risretter, wraps, salater. Okse- og svinekød er mere usikkert at bestille, da kødet kan variere utrolig meget.
– Alkohol. Ja-ja, jeg ved godt det ikke er mad, men jeg har endnu ikke mødt den backpacker der ikke overskrider sin 14-genstande-per-uge (21 som mand), HVER uge! Alkohol er nærmest den vigtigste del af backpackertilværelsen – sad, but true. Det er over cocktails og skøre druklege vi bonder med hinanden! Haha.
– Oreos! Den lille sorte (?) kiks er forbandet billig her, fås overalt, og et must på længere bus- og transportrejser. Kiks er generelt bare Snacken, dem indtager jeg rigeligt af, og har erstattet mange måltider med!

Jeg faldt over disse ting, da jeg her til morgen – endnu en gang – sad med æg og toastbrød på tallerkenen foran mig. Jeg granskede mine madvaner for en stund og kom så frem til disse punkter. Alle noget jeg indtager hver dag (skræmmende) eller har indtaget mindst én gang indefor de sidste par dage. Jeg kan ikke vente med at komme hjem til dansk mad! Når man kigger på disse punkter (som jeg er 100 på dækker langt de fleste backpackeres madvaner), så er det sgu naturligt vi alle bliver lidt oppustede og får lidt rundere kinder 😉

IMG_1672

10 years ago

Sådan en havde jeg ikke valgt for 10 år siden!

Sådan en havde jeg ikke valgt for 10 år siden!

Så for præcis 10 år siden, sommeren da jeg var 11 år gammel, var vi i Thailand min familie og jeg. Oplevelsen dengang og til nu har selvfølgelig ændret sig en kende. Jeg drak for eksempel ikke sex on the beach og pina coladas hver aften dengang. Faktisk slet ikke overhovedet 😉 jeg husker heller ikke Thailand som så turistet, men for det må jeg nok hellere kreditere mine forældre, der har været gode til at finde mere øde og ikke-turistede steder.

Som 11 årig synes jeg det var “sejt” at være i Thailand, være så langt væk hjemmefra i et paradis man kun havde set på billeder. Det sejeste i det var nok egentlig, at jeg ikke kendte andre på min alder, der tog en måned så langt væk. Når man ikke var god til sport, måtte man have andre ting at gøre sig interessant på 😉
Dengang havde jeg dog en lidt anden indstilling til det at rejse, end den jeg har nu.
For eksempel nægtede jeg at spise noget som helst lokalt mad. Mine forældre endte med at forlange, at min lillebror og jeg kun måtte bestille pomfritter én gang om dagen hver. Så måtte vi jo finde på noget andet (eller ikke spise) til aftensmad, hvis vi fik vores frittes-ration til frokost. Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg har endt med at spise på de måltider. Jeg må have frosset den traumatiske oplevelse ud. Chokoladepandekager fik jeg dog altid til morgenmad! Jeg er glad for idag, at jeg ikke er (helt) så snæversynet, når det kommer til mad som jeg var dengang. Hold op, hvor er det op ad bakke, hvis man er kræsen, når man rejser! Nu sætter jeg faktisk pris på fried rice, spring rolls og andet mere eller mindre “normalt” asiatisk mad.

I min erindring brugte vi også i 2004 pænt langt tid på transport. Da havde jeg ikke noget i mod det overhovedet. Lykken var faktisk dengang at vide, man havde mange timer til rådighed, hvor man bare kunne fordybe sig i sin nyindkøbte gameboy med det nye Lion King spil. Idag er det eneste positive ved de mange transporttimer, at man har en undskyldning for at tage sig en lur. Det er sådan cirka alt jeg laver, når jeg bevæger mig med bus eller båd over lange strækninger. Bare sove. En lille del af mig ville ønske jeg stadig havde barndommens begejstring over det stykke legetøj, som en gameboy advance er. Er sikker på, at transporttid og ventetid er så meget sjovere, når man er lige ved at gennemføre en svær level!

En ting Thailand – og Sydøstasien generelt – er kendt for, er de billige og lækre fruitshakes, som man kan købe på hvert et gadehjørne for ingen penge, og for lidt flere penge på restauranter. Idag ville jeg altid prioritere end fruitshake så frisk som muligt, altså med lækker lokal frugt (ananas, banan og mango er favoritterne) og altid bede om en uden sukker. Mit 11 årige jeg ville vælge en med (syntetisk) chokolade – som for helvede ikke er en fruitshake 😀 – eller én med vandmelon, udelukkende fordi den er lyserød. Jeg kan på ingen måde forsvare den tankegang! Hold op, hvor har man underlige værdier som 11-årig. Eller, jeg havde.
Ja, på mange måder er jeg modnet en del det seneste årti, og heldigvis da! Jeg er ikke længere ved at tude i uvilje over at skulle bruge en dag på templer, ruiner eller museer, nej, nu vælger jeg det selv. Måske er kulturelle ting som dem også sjovere, når man selv er ude og rejse og derved selv bestemmer, hvilke og hvornår man vil se dem! Jeg er nu stadig ikke typen der laver så kulturelle ting HVER dag, men jeg får da set det man skal 😉
Men nogle ligheder har jeg stadig med mit barndoms jeg. Som for 10 år siden nyder jeg stadig at ligge på stranden og fordybe mig i en bog (jep, også nørd – mere nørd faktisk – dengang). Men tiden tilbragt i vandet har ændret sig til kun at være måske en tiendedel (men den tiendedel elsker jeg stadig). Synes selv det er ærgerligt, men kan simpelthen ikke tilbringe flere timer ad gangen i vandet mere. What happened? Guess I grew up.
Det er dog ikke kun en skidt ting. Hold op hvor jeg nyder SELV at bestemme, faktisk alt hvad jeg foretager mig på denne tur. Hvis jeg ikke føler for at tage på museum en dag, så gør jeg det ikke. Hvis jeg føler for at spise pomfritter 3 gange dagligt? Ja, så gør jeg det faktisk heller ikke – det er jo bare klamt 😉 Men. I forstår hvad jeg mener! Man kan altid ønske sig tilbage til dengang man bare skulle følge mor og far i hælene, og ikke selv betale for alt man foretager sig, og bare spille gameboy i stedet for at planlægge noget som helst. Men i det lange løb, er det i mine øjne så meget sjovere at være voksen i Thailand end 11 år.

Jeg er her til eftermiddag ankommet til Cambodia, og eventyret i Thailand er derfor næsten slut (jeg skal tilbage dertil, da jeg skal flyve hjem fra Bangkok). Men det gør ikke rigtig noget. Cambodia virker til at være virkelig spændende, og da jeg her til aften havde spist med mig selv (suk) på en restaurant, sagde to søde cambodianske tjenerinder til mig, at jeg var smuk. Så alt her er ret godt 🙂 beklager det ultra lange indlæg, og forstår udemærket, hvis du aldrig kom hertil! Men kys til dig som gjorde. Hav en fantastisk søndag!

IMG_1672

So… What now?

image Mango Bay, Koh Tao
image Udsigt fra toppen af Koh Nangyan

Så mens jeg slet ikke har blogget det mindste (lidt for længe, undskyld), har jeg brugt min tid på øerne i Sydthailand med udsigter som disse, forrygende selskab, lidt for mange cocktails og “buckets” med dårlig vodka-sprite. Jeg viser dog kun billeder af det første, da jeg stadig prøver at opretholde et bare lidt poleret og professionelt image herinde! 😀
Jeg har været hernede i godt to uger. Lagde ud med Koh Pha-Ngan og det vanvid de kalder for fullmoon party den 10 august. Øhhm.. Det er sgu noget for sig! Hold nu kaje, der er mange mennesker, fulde mennesker, neon bemalede mennesker og mennesker der tér sig åndssvagt. Det er næsten noget man skal se! Jeg er ret sikker på, at øen har en masse smuk natur og undervandsliv at byde på – vi så ikke en skid de 4 nætter vi var der, fordi vi var så sølle i dagtimerne. Så er det sagt! 🙂
Herefter gik turen til Koh Tao, som klart er det smukkeste sted i Thailand so far. Jeg fik endelig snorklet igen (ikke ligeså godt som Indonesien, men det gik klart an!). Det var generelt bare et godt sted for set hele.

Lige nu sidder jeg på min egen lille altan i et guesthouse på Koh Phi Phi. De søde engelske piger jeg efterhånden har rejst med i lidt over en måned, tog hjem i går, og jeg har derfor treatet mig selv til et privat værelse (dobbeltseng!!) et par nætter. Troede egentlig ikke jeg var så træt af sovesale, men nyder virkelig at kunne være mig selv i mit eget værelse, hvor badet altid er frit, hvor jeg ikke skal konvesere høfligt hver gang jeg befinder mig i rummet, og hvor der ikke stinker af sprut og tømmermænd.
Koh Phi Phi er også ret lækker, og jeg kommer til at være her næsten en uge i det hele. Men, hvad så?
Jo, på søndag flyver jeg til Cambodia, mit sidste eventyr. Og så er det sgu slut. Om 3 uger lander jeg i Danmark! Det er næsten den samme lidt panikkede følelse jeg får indeni, som jeg havde før jeg overhovedet tog til Asien. Følelsen af, at hele mim hverdag snart vil ændre sig radikalt, følelsen af, at jeg bare vil have dette til at vare så længe som muligt, fordi det er så fantastisk at være her! Men så er det jeg bare skal tænke på den rugbrødsmad med leverpostej og saftig agurk, der forhåbentlig venter på mig, når jeg kommer hjem til mine forældre. Aaah! Det gamle, velkendte er slet ikke så værst, men det vil aldrig slukke min tørst for nye eventyr.

Jeg vil lave et indlæg lidt senere om mine planer for det kommende år. De har nemlig ændret sig gevaldigt siden jeg tog til Asien. Uuh, sikke en cliffhanger, hva’? 😉 nu vil jeg tage mig et bad og blive klar til en dagstur til selveste Maya Bay, hvor filmen “the Beach” blev filmet. Ha’ det godt derude!

These views are what I have been spending some of my time on the past two weeks, where I haven’t been active in here at all (sort about that!). I am in the southern part of Thailand better known as the Islands of Thailand. It has been all about beaches, tanning, good company and maybe one or two too many cocktails and buckets of vodka-sprite. I won’t be showing you pictures of that part of my trip, though! Haha.
I started at Koh Pha-Ngan at the fullmoon which is the craziest thing I have ever experienced. So many people – so many drunken people! If you like crazy parties, you should defintely go. If you don’t – you should still go! Such an experience. After that I landed on Koh Tao. That Island is the most beautiful I have seen of Thailand so far. And I finally got to do some snorkeling again, so I was happy! But that Island has pretty much everything in good beaches, reefs, bars and restaurants. Really one of my favourite places!

Now I am on Koh Phi Phi, sitting on my private, little balcony. So Nice not to be in a dormroom for once! I treatet myself with this room after the sweet english girls that I have been travelling with for over a month went home yesterday.
On sunday I start my last adventure here in Asia. I fly to Cambodia where I will spend a few weeks. And then it is over! Can’t believe that I will be in Denmark in exactly 3 weeks. Of course there are some things that I look forward to coming home. But my need to travel is defintely still there. I will make a post soon about my plans for the next year – they have changed a lot!

Now I will take a shower and prepare to go om a trip to Maya Bay, where “the Beach” was filmed. Talk to you later!

IMG_1672

Places to see before you die

Opdateret for nylig148Billeder fundet på Pinterest og denne facebookside.

Verden indeholder højst sandsynligt flere paradisiske locations, end vi lige kan forestille os. Paradis er jo ikke kun lækre bountystrande i Thailand, næ dem kan du finde så mange andre steder! Paradis er mange ting, så her er lidt lækker inspiration til, hvor du kan finde nogle af verdens smukkeste steder. Det koster ikke noget at drømme! Men tænk at opleve det i virkeligheden…
Vil også lige beklage billedstormen, men den understøtter vist bare HVOR mange lækre steder der egentlig er! 😛

Paradise on Earth is probably more common that you would imagine. Enjoy some inspiration of where to find it! Dream on. 

Update about travelling alone

20140803-194723-71243618.jpg
Lige da min bedste Tine tog hjem, lavede jeg et indlæg med mine tanker om, at jeg nu var på egen hånd. Men på givne tidspunkt havde jeg selvfølgelig ingen rigtige erfaringer med at rejse selv.
Nu er min første måned som solo traveler næsten gået, og jeg vil gerne dele mine tanker om det med jer derude – måske det kan give mere afklaring, om det at rejse selv kunne være noget for jer?

Nå, men de siger jo, at livet først rigtig starter ude over din komfortzone. Disse mennesker kan jeg kun give ret. At være i Asien selv er på mange måder så langt fra min komfortzone, at jeg kun kan se den som en lille prik i horisonten. Jeg er et rutinemenneske, en sikkerhedsnarkoman. Derfor har det været den bedste beslutning i mit liv at rejse selv, fordi det er så langt fra min vante, trygge tilværelse i Danmark.
Mange ville nok spekulere på om man ikke bliver ensom på sådan en rejse? Jo, jeg kan da godt føle mig lidt alene, når jeg har brugt nogle dage med nogle fede mennesker og ens veje derefter skilles.
Det er en stor cirkel: man er alene, man møder nogle, man bruger tid med dem, lærer dem at kende, man går hver til sit, og så er man alene igen. Sådan er det typisk hver 3.-4. dag. Og på det punkt, hvor man bliver alene igen kan man godt tænke, at man sgu nok aldrig møder nogle andre søde backpackere igen! Men det gør man. Og ellers støder man helt sikkert ind i nogle af dem man allerede kender.
Jeg sørger personligt for at bo i de kendte backpacker områder/hostels hver gang jeg kommer et nyt sted, selvom jeg godt ved det ikke er de mest autentiske steder. Jeg mener det, når jeg siger, at her er man sikret at møde nye mennesker! Jeg er et genert menneske, og det har da lykkedes mig at møde utrolig mange forskellige mennesker. Den sidste måned har jeg måske brugt 3 hele dage alene – og her har jeg stadig talt med andre backpackere i løbet af dagen. Der er altid nogle, der er klar på at hænge ud.
Jeg tror grunden til, at det er så nemt at møde mennesker her er, at vi er så langt væk fra europæiske og vestlige normer. Her taler jeg om det enten arrogante eller skræmte udtryk i folks øjne, der ville komme, hvis man talte til en fremmed på gaden eller i bussen derhjemme. Ikke, at jeg ikke selv ville finde det underligt, hvis fremmede uden grund skabte kontakt. Men derfor er det stadig trist, at det er sådan.
Her taler folk til hinanden uden grund. Det er okay bare at tale til hinanden fordi man ønsker at lære hinanden at kende! Dét elsker jeg virkelig. Ens vestlige attitude kan man godt pakke langt væk, når man rejser selv! Åbenhed og venlighed kommer man sgu længst med.

Alt jeg egentlig gerne vil have gjort klart er, at det ikke er ensomt at rejse selv. Jo, jeg kan godt mangle mine gode veninder ved min side, en person der virkelig kender mig, og nej jeg synes stadig ikke, det er fedt at gå ud og spise selv (for det bliver nødvendigt en gang i mellem). Men det er ikke mindre ensomt end hvad hverdagen derhjemme kan være.

Du lærer så sindssygt meget om dig selv og om andre mennesker, når du er på egen hånd. Du er hele tiden nødt til at kaste dig selv “out there” (ellers møder man jo ingen), og hvis jeg som et særlig sensitivt menneske kan gøre det, ja så kan alle sgu 🙂
Fordi jeg står midt i alt dette nu, har jeg sindssygt mange tanker omkring det. Jeg kan ikke helt overskue om de alle er nedfældet her, men skriv endelig, hvis der er nogle spørgsmål! PS. Folk giver dig sgu mega meget credit, når de hører man er solo traveler, så kunne du godt bruge lidt selvstændighed og en masse skulderklap, så tag ud i verden på egen hånd! 😉

They say life starts outside of your comfortzone. I agree. Travelling alone is so far away from mine that my comfortzone is only a small dot in the horizon!
Many people would fear that travelling alone would make them lonely. I get that. And sometimes, when you spend a few days with people and you then go separate ways, you do feel alone. But it is only in such a short time.
I always try to stay at popular backpacking hostels. Here you always meet somebody you can hang out with! The norms from the western part of the World where you do not speak to strangers, does not work at all here. And I love that! People talk to each other because they have an actual interest in getting to know you. And that makes it so much easier to be a solo traveler! I have been on my own the past month. And in this period of time I have maybe only spent 3 whole days by myself. If I can manage that as a shy person, everybody can!

IMG_1672

Vietnam oneliners

image– det oftest brugte udtryk på gaden er “No thanks” eller bare “No” til de mange gadesælgere.
– ris og nudler er en dårlig ting ikke at kunne lide.
– smukke bygninger i Vietnam er højst sandsynligt franskmændenes værk.
– friskpressede frugtshakes indtages dagligt.
– det første ord du hører, når du går ud af døren er “motorbike?” fra en rynket, lille mand.
– en lille lokal kvinde kan bære en hel restaurant i to kurve med en pind i mellem.
– 4-5 mennesker kan nemt være på én scooter.
– her er det aldrig dårligt vejr (regn) hele dagen. Et regnskyl varer max en time.
– reglerne i trafikken er, at der ikke er nogle regler.
– overvægtige vietnamesere findes nærmest ikke.
– en dåse med cola light koster 4kr.
– for aftalte tidspunkter (ture, busafgange osv) skal der altid lægges 1,5 time oveni.
– maden bliver altid serveret med 10 minutters mellemrum for hver person ved bordet.
– vietnamesere kan ikke udtale endelser på engelske ord (rice= ri, massage = massar osv)
– størstedelen af turisterne er britiske eller hollandske.
– en vietnamesisk kvinde på stranden vil være iført mere tøj end en dansk person om vinteren.
– bleg hud er det største skønhedsideal for vietnamiske kvinder.
– vietnamisk tv er kun værd at se for de umådeligt ringe skuespillere.
– råt kød kan nemt transporteres i en åben kurv bagpå en knallert.
– sukker skal puttes i alt lige fra smoothies til salater.

Håber disse oneliners giver et lille indblik i, hvad en hverdag i Vietnam indebærer! Mange af tingene er så specielle i forhold til danske standarder og dansk kultur, og det glemmer man hurtigt, når man er så længe inden 🙂

IMG_1672

Older posts