Sneakpeak

IMG_0479Enhver garderobe skal have mindst én dejlig bamsetrøje, som faktisk er så oversize, at den kan passe en mand på 100 kg +. Her er et kig på en af mine, som jeg også havde på i går, hvor vi havde store bage- og konfektdag derhjemme. Det var rigtig hyggeligt, men pebernødderne blev mislykkede! Min far havde glemt at putte sukker i – han “kunne heller ikke forstå, dejen var så mærkelig”! Haha.  Min store sweater var god til lejligheden, den er så dejlig juleagtig i farven! Resten af outfittet bliver vist i morgen.

Kind of grey

BYijo9 Boots: Senze / Pants: Jaqueline De Yong / Shirt: H&M / Beanie: ASOS / Gloves: H&M
Manglen på stærke farver og smuk natur svier jo i mine øjne! Nej, hvor er det danske vejr TRIST. Alt er gråt og farveløst, slet ikke juleagtigt. Så blev nødt til at klæde mig på efter vejret. Meget gråt. Ikke særlig inspirerende. Sorry! Men det er dejligt at være hjemme igen. Jeg kan godt lide at være i udlandet, blandt andet fordi jeg altid indser, hvor glad jeg er for mit hjemland. Ude godt, men hjemme bedst, er det ikke sådan man siger? Er nu faktisk stolt af at være dansker!
Men disse år er klart tiden til at komme ud og snuse. Danmark vil altid være der, det skal man lige huske på. Jeg tror, at når man er ung kan man ofte være bange for at gå glip af noget. Og derfor bliver det en smule skræmmende at forlade hverdagen i Danmark i en længere periode. For livet går jo videre for alle andre, og sådan er det jo. Jeg skal selv nogle gange minde mig om, at jeg har resten af mit liv til at slå mig ned og få en fast hverdag, det haster skam ikke. Lige nu er det bare eventyr tid!

Juleskørtet

Opdateret for nylig231: HER / 2: HER / 3: Her / 4: HER / 5: HER / 6: HER
Er alle disse nederdele ikke ret perfekte til julen? Der er noget til gode julefrokoster, hyggetid derhjemme, eller vilde julefester. Jeg vil have dem alle! De kan alle bruges med en fin top, sort blazer, strømpebukser og høje støvler. Nummer 2, 4 og 5 ville jeg dog også bruge til hverdag med en lækker bluse eller sweat, tykke strømpebukser og rå støvler til. Det behøver ikke være sværere end det!

Billedstorm

IMG_0273 IMG_0282 IMG_0293 IMG_0302 IMG_0307 IMG_0328 IMG_0375 IMG_0377 IMG_0419 IMG_2370 IMG_2454 IMG_2476Lige en stor omgang blandede billeder (hvor de fleste faktisk er fra kamera, wuhuu!), for at afslutte hele det her (lidt mislykkede, ahem) rejsetema. Hvad jeg har lært af alt dette er især, at livet sjældent bliver som man planlægger det. Og det kan ikke betale sig at græde over det. Jeg synes, at vi fik det bedste ud af hele situationen, og selvom vi kom to måneder hjem før tid, er det hele ikke kun negativt. Vi regner for eksempel med at få lidt erstatning for vores tabte ferie, som vi så vil bruge på en  USA-østkyst-roadtrip til marts – hvor fedt bliver det ikke lige?! Jeg klager heller ikke over at være hjemme til jul – det er nu den hyggeligste tid på året! Og så er jeg især taknemmelig over, at det ikke gik værre udover Emma end det gjorde. Jo, hele lever-situationen var alvorlig, men nu to uger senere, kan hun sagtens gå rundt og tager ikke rigtig noget smertestillende. Hun er for sej!

Update#7, home…

IMG_2471-001 IMG_2472-001Så er vi i Danmark igen. Turen hjem fra staterne forløb problemfrit, til alles store lettelse. Emma fik en fin kørestol i Miami og en fin mand i skjorte til at føre os direkte igennem security (oh yeah!) og direkte til vores gate. Det var altså komisk, at Emma blev behandlet som en handicappet, da hun sagtens kan gå rundt selv. Men man tager da, hvad man kan få! Da vi var blevet ført til vores gate, var der stadig over to timer til vi overhovedet skulle boarde, så vi tjekkede, at ham med kørestolen var forsvundet og så rejste vi os op og gik ud på opdagelse 😀
Vi fløj Miami-Düsseldorf og Düsseldorf-Billund, og jeg synes altså aldrig det bliver rigtig sjovt at flyve så længe. Men vi hyggede os alligevel, spiste lidt for meget sukker og så lidt for meget How I Met Your Mother på min computer. Den sidste korte flyvetur foregik i miniflyet på billedet ovenover. Der var kun plads til cirka 15 mennesker ombord! Jeg synes personligt, at det er mere betryggende når flyet er kæmpestort og virkelig mange mennesker flyver med. Men vi kom sikkert hjem og alt gik som smurt. Vi stod ikke i kø et eneste sted! Jeg sørgede for at holde mig aktiv resten af dagen i går, da tidsforskellen gjorde, at vi skippede en hel nat, men jeg måtte overgive mig klokken 20 i går aftes, hvor jeg gik i seng og sov 12 timer. Det må man altså godt når man har jetlag…

That dress..

IMG_0231 IMG_0243 IMG_0245 IMG_0246 IMG_0253Dress: Gina Tricot
Nogen må snart invitere mig til et bryllup eller lignende, så jeg har mulighed for at bruge denne kjole rigtigt! Det er et af mine bedste køb, gjort til blogger loppemarkedet i november måned. Helt ny, ubrugt og stadig med mærke på. 40 kroner. Hvad siger du, hva’?? Helt fantastisk køb og helt fantastisk kjole.  Den har 3 lag, og det midterste er med tyl (4-årige mig danser af glæde). Og så har mønstret med de fine lyserøde blomster heller aldrig skadet nogen (4-årige mig danser endnu mere).

Last outfit of the year

Opdateret for nylig20 Opdateret for nylig21 Opdateret for nylig221. HER / 2. HER / 3. HER / 4. HER / 5. HER / 6. HER / 7. HER / 8. HER / 9. HER

Nytårsaften er også kjolernes fest. Og jeg ved godt det er ved at være sidste udkald, hvis man skal have en ny kjole at iklæde sig årets sidste aften, men her er mine bud på en smuk kjole til denne aften. Jeg er ikke selv fan af nytårsaften, da det aldrig (!) bliver årets fest som man regner med, men derfor kan man jo godt se fin ud alligevel 😉 De sidste to år har jeg arbejdet nytårsaften på Holstebros bedste natklub og det har været fint, da man stadig er i blandt en masse fest og farver, uden selv at skulle feste. Hvad der skal ske dette år er stadig uklart, da jeg højst sandsynligt er i Danmark igen der (ganske uventet, så intet er planlagt).
For en nytårskjole ville jeg selv gå efter mørke farver (okay, sort, who am I kidding) og gerne lidt blonde eller glimmer (en nytårskjole skal have lidt glam). Længde synes jeg heller ikke gør noget, da man ikke orker at stå udenfor og se fyrværkeri i en minikjole.