Keep an eye on...

My Victoria’s Secret

Jeg er KÆMPE fan af det amerikanske brand Victoria’s Secret. Hele det univers som brandet har skabt sig er meget girly-girly (og MEGET amerikansk), og det kan jeg faktisk godt lide. At være ultra piget en gang i mellem er lige det man kan have brug for!
Jeg ejer indtil videre én Victoria’s Secret bikini og 3 bh’er, og de er simpelthen mine yndlings. Så jeg stopper helt sikkert ikke her! Min bikini har i hvert fald trofast fulgt mig længe. IMG_1150Jeg vil opfordre alle til at besøge en Victoria’s secret butik, hvis muligheden byder sig. Indtil for nylig har de udelukket haft butikker i USA, men I kan nok forestille jer hvor ekstatisk jeg blev, da jeg i London opdagede, at de har åbnet deres første butik i Europa i lige netop den by, hvor jeg befandt mig! Jeg havde allerede besøgt et par stykker i New York og vidste at jeg skulle tilbage når lejligheden bød sig. Selv hvis man ikke bryder sig om deres tøj, lingeri, badetøj, makeup, beautyprodukter etc, etc, (det kan jeg dog ikke forestille mig..), så er et besøg i deres butikker noget helt særligt. Du træder ind i et fantastisk univers, hvor alle detaljer er velovervejede. Store lysekroner, blanke gulve og eksklusivitet præger stedet, hvor udstillingsmodeller af de dragter de eftertragtede Angels har fremvist til de forskellige shows er vist. Deres butikker er en dronning værdig! Billedet nedenunder er et hurtigt snapshot med en iphone fra butikken i London.
1012373_10200624080339351_1186220206_nHvert år holder Victoria’s Secret deres legendariske modeshows, hvor masser af højt profilerede sangere synger live mens Victoria’s Angels som modellerne kaldes valser ned af catwalken i fantastiske kreationer! Da de er “engle” har de oftest en form for vinger bag på deres dragt. Og de må SMILE – det er ikke modeller der går og ser sure ud, nej. Det hele er forblændende smukt, og fortjener klart et kig. Så jeg har vedlagt showet fra 2012 (kunne ikke finde det fra 2013 eller også er det ikke kommet endnu?).
Selvom Victoria’s Secret ikke er det mest eksklusive mærker er det alligevel prestigefyldt at have været en af deres Angels. Mange af de største supermodeller som Gisele Bündchen, Adriana Lima, Allessandra Ambrosio, Heidi Klum og Cara Delevingne har været en del af disse shows. Tag et kig og del min forelskelse! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Keep an eye on...