Update#2
Klokken er lige nu 20.15 og jeg er bare træt, træt, træt. I mandags gik Emma og jeg i seng klokken 20.30 (!), og jeg sov inden klokken 21 (!!). Det er godt nok mange år siden det er sket. Jeg er ikke vant til staldarbejde 10 timer om dagen, så jeg er igang med en kæmpe tilvænning. Og trætheden lige nu fortæller mig at der stadig er lidt vej endnu 😉 jeg glæder mig til at jeg er på toppen, så jeg kan nyde smukke Florida og alle mulighederne lidt mere. Indtil videre har vi besøgt det lokale mall (to gange, ups, men man har vel et krævende shoppe-gen), været på Hard Rock Cafe og på en irsk pub med kareoke. Jeg glæder mig til at se mere af området! Farmen ligger midt ude i ingenting, så der er en masse lækker natur her, hvilket man også kan se på billederne. Og ja, check lige den kæmpe hest ud, som Emma står med! Det er Chicco, som nærmest er på størrelse med en lille elefant 😉 over 2 meter over hovedet når den er oprejst, det er jeg sikker på! Den skulle jeg ikke nyde noget af at ride på.
Ingen kommentarer endnu