…Hvor dårlige mascaraer faktisk kan være.
…Hvor solen fra sidste uge blev af.
…Hvor konsekvent dårlige folk, der skriver på nettet er til nutids-r (“det køre ikke helt for mig” – Nej, det gør det saftsuseme ikke! Stram op!)
…Hvorfor min hjerne bedrager mig på denne måde, og jeg altid har mest lyst til at shoppe, når jeg ingen penge har.
…Hvor indholdet af den maxi pose chokolade M&M’s (400g) forsvandt så hurtigt hen (?!).
…Hvorfor hvert andet opslag på min facebook er blevet en åndssvag video, nogen har liket, og som konsekvent selv går i gang med at spille når man scroller forbi.
…Hvordan culottebukserne er blevet SÅ populære. I min bog er de stadig usmagelige.
…Hvorfor jeg ikke har givet Sam Smith og hans geniale musik en chance før (“Nirvana” har kørt på repeat i en uge nu).
…Hvor hurtigt sådan en ferie-tan egentlig forsvinder.
…Hvordan de mange modebloggere har råd til så mange Chanel tasker og ACNE jakker.
…Hvor min skrive-inspiration bliver af! (Hold nu op med at gemme dig!)
I am wondering:
…How bad a mascara actually can be.
…Where all the sun from last week went.
…How bad people that write on the internet are at using the present R we have in Danish (only Danes will understand how annoying it is).
…Why my brain is tricking me like this, and I always want to go shopping when I have absolutely no money to spend.
…Where all the M&M’s from my maxi bag (400grams) went (?!).
…Why every other post on my facebook suddenly is a stupid video somebody liked, that always starts playing when you scroll down.
…How the culotte pants got THAT popular. They are still just ugly to me.
…Why I haven’t discovered Sam Smith and his music before (“Nirvana” has been on repeat the last week)
…How quickly my tan is disappearing.
…How all the fashion bloggers can afford that many Chanel bags and ACNE jackets.
…Where my inspiration for writing went (stop hiding!).
“Nej, nej, nej, det kan jeg sgu da ikke gå rundt med det her?!” Var nogenlunde mine tanker, da jeg flygtede ud fra frisøren tidligere, efter at jeg bare var inde for at få studset pandehåret. Jeg var blevet frisør flov. Igen.
Ser I, for mig er det at gå til frisøren altid med modstridende følelser. På den ene side skal man jo have en professionel til at ordne det – det ER jo mithår. På den anden side føler jeg mig latterlig over at betale (meget) for noget jeg aldrig helt er tilfreds med (okay jeg betaler ikke for pandehåret, men det gælder ligeså meget når resten af det skal ind og lemlæstes). Og det er ligemeget hvilken frisør jeg har været hos. Går altid ud derfra med følelsen af, at jeg nok hellere må blive inden døre et par uger, måske endda selv gå hjem og hakke lidt i det med køkkensaksen og se om det ikke bliver bedre ved det. Det er seriøst kun frisørbesøg, der kan få sådanne følelser frem i mig når det kommer til mit hår. Jeg har ellers aldrig dårlige hårdage – simpelthen fordi jeg ikke går nok op i det! De har ALT for meget magt, de frisører der! 😀
Jeg havde ellers haft planlagt at skyde de første efter-ferie-outfitbilleder i dag, men det kommer SLET ikke på tale nu. Så dem snyder jeg jer lige for. Jeg kommer igen om et par uger (eller bare når jeg har genvundet selvtilliden).
Det er jo egentlig totalt åndssvagt, at man skal have det sådan over noget der er blevet gjort professionelt. Jeg synes bare aldrig at frisører helt fatter, hvad jeg ønsker for mit hår. Ja, det må gerne blive ved med at være langt, tak! Nej, pandehåret skal ikke klippes op over øjenbrynene, jeg ligner jo en idiot! Frisører har altid haft evnen til at gøre mig flov over mit hår med deres misbilligende blikke over, at man ikke har fået brugt den hårkur to gange om ugen, eller fået spidserne klippet i 3(!) måneder. Mit råd til alle frisører: INDSE nu, at der er andet i folks liv end at pleje deres hår! Jo, jeg vil også gerne have pænt hår, men der er måske også andre aspekter i mit liv, jeg går op i. Og det at jeg fyldes med dårlig samvittighed hver gang jeg sidder i den frisørstol, får mig altså ikke til at komme oftere!
Pyyh, det var den opsang. I kan nok fornemme, at jeg har nogle frisør-issues.
Lektien jeg har lært af endnu en omgang kikset pandehår: Så er det sgu nok bedre, at jeg bare gør det selv. Så har jeg kun mig selv at takke, når det bliver grimt, og jeg slipper for smagen af bitterhed i min mund over, at en bedrevidende frisør har fået mit ansigt til at ligne en kartoffel med tjavser i toppen.
Og lad mig så lige høre: Er jeg den eneste derude der bliver åh så bitter af frisørbesøg?
Jo, nu skal du se. Dét er der faktisk ingen fornuftig forklaring på. Jeg tror vi er mange derude, der tilhører gruppen “let distraherede”, når det kommer til opgaver, der ikke interesserer os på højde med shopping den første i måneden, første sæsonafsnit af yndlingsserien eller at tilintetgøre det sidste stykke kage fra weekenden.
Så da jeg igår, søndag, begynder udpakningen af: 1 styks backpack med 3 måneders skrammel og krøllet tøj, 1 styks weekendtaske, fyldt på 5 minutter i fredags og ikke mindst det kæmpe bombekrater på skrivebordet med papirer, breve og 3 pakker, var jeg selvfølgelig ikke fornuftig nok til at få det hele overstået på den halve time, det kunne have taget. Så var der jo lige youtube, og hver fjerde minut måtte jeg jo lige gå til computeren og finde en NY sang (jeg har netop opdaget kygo remixes – de er FOR VILDE). Så var der jo også lige facebook. Dén skal man tjekke i hvert fald hvert syvende minut. Bloglovin fangede mig også en gang eller to. Pludselig synes jeg, at mit smykkeskrin trængte til en gennemgang – det kunne jeg godt bruge et kvarter på. Og så var der jo køleskabet. No words needed.
Klokken var omkring 15.30, da jeg gik igang med at finde mit gamle værelse frem i alt rodet og tøjet. Pludselig kalder min fader på mig og siger, at så der er mad (endnu en distraktion). Klokken er nu 18.45! Det var 3 timer af mit liv jeg brugte på “the art of distraction”. Man skulle da næsten have en præmie.
Lige pt ligger der sgu stadig lidt tøj på mit skrivebord og stirrer på mig. Jeg har ikke lige haft overskud endnu til at finde ud af, hvor jeg kan proppe det ind i garderoben. Mon det skal tage mig den næste måned, før jeg er fokuseret nok til at finde et gemmested? Muligvis.
Why did it take me 3 hours to unpack?
There is no good explanation for that. I believe I am not the only one out there that easily gets distracted when the task is not as interesting as shopping on payday, watching first episode on a new season of a favourite tv show or just finishing the last piece of cake from the weekend. So yesterday when I needed to unpack my backpack from the past 3 months, my weekendbag I had put together in panic Friday and the giant mess of papers, letters and packages on my desk, I was not good enough to do it in those 30 minutes I only should have spent on it. Suddenly there was youtube. And then, of course, I had to find a new song to listen to every 4 minutes (I just discovered kygo remixes – they are AWESOME). Then there was facebook. I mean, you have to check facebook every 7 minutes, right? I got caught by Bloglovin once og twice too. Suddenly I also felt the need to go through my whole jewelrybox. 15 minutes spent on that. And then there was the fridge. No words needed.
When I began unwrapping my room from this mess the time was 3.30 PM. Suddenly my dad calls me to tell me that dinner is ready (another distraction). The time is now 6.45 PM! I just spent 3 hours on the art of distraction. I should almost get a prize.
Right now there is still some clothes lying on my desk looking at me. I haven’t had the energy yet to figure out where to put it. Maybe that will take me a month to be focused enough to put it away. That could happen.
Så for mit vedkommende er det for en stund SLUT med tropisk klima, høj luftfugtighed og de daglige 35 grader. Min næse og hovedbund er vist lettede over dette, de kan sgu stadig ikke efter 3 måneder udholde bare 30 minutter i fuld sol uden fuld beskyttelse. Men resten af mig ser faktisk også frem til efteråret i Danmark. Alle de smukke blade på træerne, det mega LÆKRE efterårstøj, der allerede frister overalt på nettet, og de lidt køligere temperaturer der retfærdiggør både læderjakke og støvler. Måske er det fordi jeg ved, at det blot er for en kort periode. Efteråret er på lånt tid for mig, og vinteren glipper jeg helt, når jeg skifter Danmark ud med Australien i slut oktober. Så dette efterår er jeg fast besluttet på at nyde fuldt ud! Lave alle de rare og hyggelige ting man kan lave når det bliver koldere og mørkere.
Så jeg har her sammensat en lille liste over ting som jeg gerne vil lave i det danske efterår. Måske du kan bruge det som lidt hyggelig inspiration også?
Mit danske efterår skal byde på:
– lange gåture med hundene.
– hygge med et lunt tæppe og en træt hund.
– drikke varm kakao MED flødeskum! (gerne sammen med ovenstående situation).
– have en spilleaften med alle favoritspillene.
– bage pæretærte og spise den lun med cremefraiche.
– drikke god vin på mørke aftener i godt selskab.
– se en god film mens regnen trommer på ruderne.
– spise god dansk mad (ja, kartofler og sovs, mand!).
– se en god film i biografen.
– rydde ud i mit tøj.
– få brugt alle mine bedste sweatre inden Australien!
– tænde en masse stearinlys og nyde en stille aften i sengen med nyvasket sengetøj og en god serie.
– nyde de mørke aftener med ild i brændeovnen hos mine forældre.
Jeg vil MEGA gerne putte (efterårs)shopping på listen, men det er simpelthen for dumt, når jeg kun er hjemme i halvanden måned og ikke skal bruge varmt tøj i Australien. Så jeg prøver lige på at snyde mig selv og ikke putte det på listen – så kommer det jo heller ikke til at ske 😉 …
The tropical days in Asia are now over for me. For a while! My nose and scalp defintely like that. And the rest of me is actually also looking forward to get home to cooler weather, the beautiful colors of the Fall, the good food we always eat when it gets colder and the AMAZING Fall clothes that has already tempted me big time on the internet. Finally you have an excuse to wear a leatherjacket and boots again! Maybe I am so excited because I know I won’t be home for long. So I better make the best of it before I exchange the Danish Fall and Winther with sunny Australia in late October.
So I made a small list of what i want to do in my short, Danish Fall:
– long walks with the dogs.
– cuddling with a blanket and a tired dog.
– hot cocoa with whipped creme of course! (Maybe same time as the one above).
– have a night of boardgames playing.
– baking pie with pear and eating it with sour cream.
– drinking good wine on dark nights in good company.
– watch a good movie while it is raining outside.
– eating good, Danish food (that of course includes potatoes and lots of gravy!).
– go see a movie in the movietheater.
– sort out in all my clothes.
– use all my best knitwear before Australia.
– light up candles and have a quiet night in bed with new sheets on.
– enjoy the dark nights with fire in the firestove at my parents’.
I really want to add (Fall)shopping to the list. But that is just stupid since I am only in Denmark for a month and a half and don’t need clothes like that in Australia. So by not putting it on the list I am trying to trick myself into not doing it! 😉 hope it works…
Min Tour de Asia er snart slut, om 11 dage for at være præcis. Og med det i hovedet er det svært ikke at begynde at se frem ad! Jeg lovede for et par indlæg siden at give en update på mine planer for det næste år. Ja, det var lidt af en cliffhanger jeg efterlod jer med, og jeg er overbevist om, at I alle har ligget søvnløse siden 😉 og må jeg så lige tilføje, at jeg elsker at have min egen blog, hvor jeg kan være lige præcis så egocentreret, som jeg er lige nu. Halleluja, haha!
Men. Mine planer lød oprindeligt: Asien i 3 måneder, derefter hjem til Danmark, finde et sted at bo i København og få et arbejde, der kan finansiere mit nye liv væk fra familiens skød i Vestjylland. Et eller andet tidspunkt på min rejse indså jeg, at jeg slet ikke er tændt på den plan. At vende hjem til kolde Danmark og få mig et dødssygt job i et supermarked eller lignende, blive lidt vinterdeprimeret og alt det der, er bare ikke tiltrækkende sammenlignet med alle de ting, jeg oplever nu. Og ja-ja, så sidder alle I gammelkloge og fornuftige hoveder og tænker, at man jo ikke kan dalre den rundt og være på eventyr hele tiden – det kan man heller ikke, nej. Hvor skulle alle de penge lige komme fra?
Men jeg har et helt år tilbage, før jeg forhåbentlig starter på universitetet, og det år skal saftsuseme være fyldt med så mange eventyr og oplevelser som muligt! Jeg kunne bare ikke se mig selv bruge det næste år på et intetsigende job i Danmark, når alt jeg drømmer om, er at komme ud og se verden.
Så. En tilfældig, sen aften i Thailand, gik jeg lige på nettet fra min iPad og købte en oneway flybillet i slut oktober. Til Sydney!
Med håbet om, at jeg kan få et job (sikkert mindst lige så skod, som det jeg ville kunne få i Danmark), men at jeg samtidig kan få den dosis eventyr jeg så åbenlyst craver. For mig at se er det den perfekte kombination mellem at have et hverdagsliv, hvor jeg får tjent nogle penge, men samtidig befinder mig i et nyt og spændende land. Og så skulle det desuden være muligt at tjene ret godt i Australien har jeg ladet mig fortælle. Så forhåbentlig kan jeg få skrabet penge nok sammen til endnu en backpacker tur et par måneder, helst til Central- og Sydamerika. Ja, jeg har meget jeg skal nå på et år! Men hold op, hvor bliver det spændende!
Der er absolut ikke styr på noget som helst i forhold til Australien endnu. Jeg har bare købt min billet, hvilket varmer mit hjerte gevaldigt, og så finder jeg ud af resten, når jeg vender hjem til Danmark i september. Hvis der sidder nogen derude med råd, tips eller erfaringer omkring arbejde i Australien/ steder at bo, så sig endelig til!
Jeg har dog lige omkring halvanden måned hjemme før jeg smutter og det begynder jeg også at se meget frem til. Savner mine venner og familie for dælen!
Så for præcis 10 år siden, sommeren da jeg var 11 år gammel, var vi i Thailand min familie og jeg. Oplevelsen dengang og til nu har selvfølgelig ændret sig en kende. Jeg drak for eksempel ikke sex on the beach og pina coladas hver aften dengang. Faktisk slet ikke overhovedet 😉 jeg husker heller ikke Thailand som så turistet, men for det må jeg nok hellere kreditere mine forældre, der har været gode til at finde mere øde og ikke-turistede steder.
Som 11 årig synes jeg det var “sejt” at være i Thailand, være så langt væk hjemmefra i et paradis man kun havde set på billeder. Det sejeste i det var nok egentlig, at jeg ikke kendte andre på min alder, der tog en måned så langt væk. Når man ikke var god til sport, måtte man have andre ting at gøre sig interessant på 😉
Dengang havde jeg dog en lidt anden indstilling til det at rejse, end den jeg har nu.
For eksempel nægtede jeg at spise noget som helst lokalt mad. Mine forældre endte med at forlange, at min lillebror og jeg kun måtte bestille pomfritter én gang om dagen hver. Så måtte vi jo finde på noget andet (eller ikke spise) til aftensmad, hvis vi fik vores frittes-ration til frokost. Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg har endt med at spise på de måltider. Jeg må have frosset den traumatiske oplevelse ud. Chokoladepandekager fik jeg dog altid til morgenmad! Jeg er glad for idag, at jeg ikke er (helt) så snæversynet, når det kommer til mad som jeg var dengang. Hold op, hvor er det op ad bakke, hvis man er kræsen, når man rejser! Nu sætter jeg faktisk pris på fried rice, spring rolls og andet mere eller mindre “normalt” asiatisk mad.
I min erindring brugte vi også i 2004 pænt langt tid på transport. Da havde jeg ikke noget i mod det overhovedet. Lykken var faktisk dengang at vide, man havde mange timer til rådighed, hvor man bare kunne fordybe sig i sin nyindkøbte gameboy med det nye Lion King spil. Idag er det eneste positive ved de mange transporttimer, at man har en undskyldning for at tage sig en lur. Det er sådan cirka alt jeg laver, når jeg bevæger mig med bus eller båd over lange strækninger. Bare sove. En lille del af mig ville ønske jeg stadig havde barndommens begejstring over det stykke legetøj, som en gameboy advance er. Er sikker på, at transporttid og ventetid er så meget sjovere, når man er lige ved at gennemføre en svær level!
En ting Thailand – og Sydøstasien generelt – er kendt for, er de billige og lækre fruitshakes, som man kan købe på hvert et gadehjørne for ingen penge, og for lidt flere penge på restauranter. Idag ville jeg altid prioritere end fruitshake så frisk som muligt, altså med lækker lokal frugt (ananas, banan og mango er favoritterne) og altid bede om en uden sukker. Mit 11 årige jeg ville vælge en med (syntetisk) chokolade – som for helvede ikke er en fruitshake 😀 – eller én med vandmelon, udelukkende fordi den er lyserød. Jeg kan på ingen måde forsvare den tankegang! Hold op, hvor har man underlige værdier som 11-årig. Eller, jeg havde.
Ja, på mange måder er jeg modnet en del det seneste årti, og heldigvis da! Jeg er ikke længere ved at tude i uvilje over at skulle bruge en dag på templer, ruiner eller museer, nej, nu vælger jeg det selv. Måske er kulturelle ting som dem også sjovere, når man selv er ude og rejse og derved selv bestemmer, hvilke og hvornår man vil se dem! Jeg er nu stadig ikke typen der laver så kulturelle ting HVER dag, men jeg får da set det man skal 😉
Men nogle ligheder har jeg stadig med mit barndoms jeg. Som for 10 år siden nyder jeg stadig at ligge på stranden og fordybe mig i en bog (jep, også nørd – mere nørd faktisk – dengang). Men tiden tilbragt i vandet har ændret sig til kun at være måske en tiendedel (men den tiendedel elsker jeg stadig). Synes selv det er ærgerligt, men kan simpelthen ikke tilbringe flere timer ad gangen i vandet mere. What happened? Guess I grew up.
Det er dog ikke kun en skidt ting. Hold op hvor jeg nyder SELV at bestemme, faktisk alt hvad jeg foretager mig på denne tur. Hvis jeg ikke føler for at tage på museum en dag, så gør jeg det ikke. Hvis jeg føler for at spise pomfritter 3 gange dagligt? Ja, så gør jeg det faktisk heller ikke – det er jo bare klamt 😉 Men. I forstår hvad jeg mener! Man kan altid ønske sig tilbage til dengang man bare skulle følge mor og far i hælene, og ikke selv betale for alt man foretager sig, og bare spille gameboy i stedet for at planlægge noget som helst. Men i det lange løb, er det i mine øjne så meget sjovere at være voksen i Thailand end 11 år.
Jeg er her til eftermiddag ankommet til Cambodia, og eventyret i Thailand er derfor næsten slut (jeg skal tilbage dertil, da jeg skal flyve hjem fra Bangkok). Men det gør ikke rigtig noget. Cambodia virker til at være virkelig spændende, og da jeg her til aften havde spist med mig selv (suk) på en restaurant, sagde to søde cambodianske tjenerinder til mig, at jeg var smuk. Så alt her er ret godt 🙂 beklager det ultra lange indlæg, og forstår udemærket, hvis du aldrig kom hertil! Men kys til dig som gjorde. Hav en fantastisk søndag!
Vil I gerne lære mig der sidder bag skærmen, lidt bedre at kende? Her kommer der 8 fun facts om mig (aaaj kan godt selv høre, hvor fesent dét lyder.) Men here goes:
– Det skulle absolut være 8 facts, da 8 er mit lykketal og har en eller anden underlig betydning for mig.
– Jeg er venstrehåndet. Min storebror er det også, men ingen af vores forældre er det.
– Jeg er forfærdeligt bange for krabber (?!), og SKAL have badesko på, når jeg bader i havet.
– Jeg har utrolig små negle. Faktisk er de bredere end de er lange (og mine fingre er nogenlunde normal størrelse).
– Det mad jeg nyder aller mest, er god traditionel, dansk mad. Med sovs – altid sovs og altid masser af det.
– Jeg bryder mig virkelig ikke om at have vådt hår eller være våd generelt.
– Jeg er en god gammeldags kontrolfreak, og skal gerne have alt planlagt eller skrevet ned, så jeg er forberedt og ikke glemmer noget.
– Mit livs kærlighed er Tom’s chokolade skildpadder. Dem bliver jeg ALDRIG træt af!
Here is 8 fun facts about me: – It had to be 8 facts, because that is my lucky number and it means something special to me. – I am a leftie. So is my brother, but neither of our parents are. – I am terrified of crabs, and have to wear bathing shoes when I am swimming in the sea. – My nails are incredible small. They are actually more wide than they are long. – The food I enjoy the most is traditional, Danish food. With lot’s of gravy! – I hate having my hair wet. I actually just hate being wet anywhere. – I am an controlfreak that needs to plan everything and write lists so I don’t forget things. – The love of my life is the chocolate turtles made by the Danish chocolate company Tom’s. I never get tired of those.
Lige da min bedste Tine tog hjem, lavede jeg et indlæg med mine tanker om, at jeg nu var på egen hånd. Men på givne tidspunkt havde jeg selvfølgelig ingen rigtige erfaringer med at rejse selv.
Nu er min første måned som solo traveler næsten gået, og jeg vil gerne dele mine tanker om det med jer derude – måske det kan give mere afklaring, om det at rejse selv kunne være noget for jer?
Nå, men de siger jo, at livet først rigtig starter ude over din komfortzone. Disse mennesker kan jeg kun give ret. At være i Asien selv er på mange måder så langt fra min komfortzone, at jeg kun kan se den som en lille prik i horisonten. Jeg er et rutinemenneske, en sikkerhedsnarkoman. Derfor har det været den bedste beslutning i mit liv at rejse selv, fordi det er så langt fra min vante, trygge tilværelse i Danmark.
Mange ville nok spekulere på om man ikke bliver ensom på sådan en rejse? Jo, jeg kan da godt føle mig lidt alene, når jeg har brugt nogle dage med nogle fede mennesker og ens veje derefter skilles.
Det er en stor cirkel: man er alene, man møder nogle, man bruger tid med dem, lærer dem at kende, man går hver til sit, og så er man alene igen. Sådan er det typisk hver 3.-4. dag. Og på det punkt, hvor man bliver alene igen kan man godt tænke, at man sgu nok aldrig møder nogle andre søde backpackere igen! Men det gør man. Og ellers støder man helt sikkert ind i nogle af dem man allerede kender.
Jeg sørger personligt for at bo i de kendte backpacker områder/hostels hver gang jeg kommer et nyt sted, selvom jeg godt ved det ikke er de mest autentiske steder. Jeg mener det, når jeg siger, at her er man sikret at møde nye mennesker! Jeg er et genert menneske, og det har da lykkedes mig at møde utrolig mange forskellige mennesker. Den sidste måned har jeg måske brugt 3 hele dage alene – og her har jeg stadig talt med andre backpackere i løbet af dagen. Der er altid nogle, der er klar på at hænge ud.
Jeg tror grunden til, at det er så nemt at møde mennesker her er, at vi er så langt væk fra europæiske og vestlige normer. Her taler jeg om det enten arrogante eller skræmte udtryk i folks øjne, der ville komme, hvis man talte til en fremmed på gaden eller i bussen derhjemme. Ikke, at jeg ikke selv ville finde det underligt, hvis fremmede uden grund skabte kontakt. Men derfor er det stadig trist, at det er sådan.
Her taler folk til hinanden uden grund. Det er okay bare at tale til hinanden fordi man ønsker at lære hinanden at kende! Dét elsker jeg virkelig. Ens vestlige attitude kan man godt pakke langt væk, når man rejser selv! Åbenhed og venlighed kommer man sgu længst med.
Alt jeg egentlig gerne vil have gjort klart er, at det ikke er ensomt at rejse selv. Jo, jeg kan godt mangle mine gode veninder ved min side, en person der virkelig kender mig, og nej jeg synes stadig ikke, det er fedt at gå ud og spise selv (for det bliver nødvendigt en gang i mellem). Men det er ikke mindre ensomt end hvad hverdagen derhjemme kan være.
Du lærer så sindssygt meget om dig selv og om andre mennesker, når du er på egen hånd. Du er hele tiden nødt til at kaste dig selv “out there” (ellers møder man jo ingen), og hvis jeg som et særlig sensitivt menneske kan gøre det, ja så kan alle sgu 🙂
Fordi jeg står midt i alt dette nu, har jeg sindssygt mange tanker omkring det. Jeg kan ikke helt overskue om de alle er nedfældet her, men skriv endelig, hvis der er nogle spørgsmål! PS. Folk giver dig sgu mega meget credit, når de hører man er solo traveler, så kunne du godt bruge lidt selvstændighed og en masse skulderklap, så tag ud i verden på egen hånd! 😉
They say life starts outside of your comfortzone. I agree. Travelling alone is so far away from mine that my comfortzone is only a small dot in the horizon!
Many people would fear that travelling alone would make them lonely. I get that. And sometimes, when you spend a few days with people and you then go separate ways, you do feel alone. But it is only in such a short time.
I always try to stay at popular backpacking hostels. Here you always meet somebody you can hang out with! The norms from the western part of the World where you do not speak to strangers, does not work at all here. And I love that! People talk to each other because they have an actual interest in getting to know you. And that makes it so much easier to be a solo traveler! I have been on my own the past month. And in this period of time I have maybe only spent 3 whole days by myself. If I can manage that as a shy person, everybody can!
– det oftest brugte udtryk på gaden er “No thanks” eller bare “No” til de mange gadesælgere.
– ris og nudler er en dårlig ting ikke at kunne lide.
– smukke bygninger i Vietnam er højst sandsynligt franskmændenes værk.
– friskpressede frugtshakes indtages dagligt.
– det første ord du hører, når du går ud af døren er “motorbike?” fra en rynket, lille mand.
– en lille lokal kvinde kan bære en hel restaurant i to kurve med en pind i mellem.
– 4-5 mennesker kan nemt være på én scooter.
– her er det aldrig dårligt vejr (regn) hele dagen. Et regnskyl varer max en time.
– reglerne i trafikken er, at der ikke er nogle regler.
– overvægtige vietnamesere findes nærmest ikke.
– en dåse med cola light koster 4kr.
– for aftalte tidspunkter (ture, busafgange osv) skal der altid lægges 1,5 time oveni.
– maden bliver altid serveret med 10 minutters mellemrum for hver person ved bordet.
– vietnamesere kan ikke udtale endelser på engelske ord (rice= ri, massage = massar osv)
– størstedelen af turisterne er britiske eller hollandske.
– en vietnamesisk kvinde på stranden vil være iført mere tøj end en dansk person om vinteren.
– bleg hud er det største skønhedsideal for vietnamiske kvinder.
– vietnamisk tv er kun værd at se for de umådeligt ringe skuespillere.
– råt kød kan nemt transporteres i en åben kurv bagpå en knallert.
– sukker skal puttes i alt lige fra smoothies til salater.
Håber disse oneliners giver et lille indblik i, hvad en hverdag i Vietnam indebærer! Mange af tingene er så specielle i forhold til danske standarder og dansk kultur, og det glemmer man hurtigt, når man er så længe inden 🙂
Enhver mand (og kvinde) er sin egen lykkes smed, med nogle gange kan det saftsuseme være svært at vide, hvilken vej der fører til mest af denne omtalte lykke.
Som ung og naiv har jeg MANGE drømme og ting jeg gerne vil, og realisten i mig fortæller mig også (med en meget lille og pibende stemme, helt bagerst i hovedet), at jeg nok ikke kan nå alt. Men åh, jeg vil så gerne gøre det hele, nå det hele og kæmpe for det hele. Også selvom mine drømme til tider kan skræmme mig gevaldigt. Men hey – hvis det ikke skræmmer dig er det jo ikke en rigtig drøm.
Mine drømmer indbefatter ting som: – At bo i New York – At tage på interrail i Europa en sommer – At kunne tjene penge på at rejse (somehow!) – At arbejde med dyr som frivillig et eksotisk sted – At blive en fantastisk blogger og eventuelt kunne leve af det
– At få en base og et hjem i København – At komme til Oceanien og opleve paradis – At rejse rundt i Mellemamerika som backpacker – At få et fantastisk studieliv en gang
Mange af mine drømme hænger sammen med spørgsmålet om at turde – tør jeg virkelig flytte til New York engang?! Tør jeg at rejse rundt i Mellemamerika som backpacker? Det skal skræmme dig en smule. Men mange af drømmene hænger også sammen med hårdt arbejde. Du er nødt til at kæmpe for det, hvis det skal gå dig godt. Alle de rejser jeg skal på, koster jo penge, så de skal jo tjenes. Jeg skal og jeg vil også kæmpe røven ud af bukserne få at blive en bedre blogger, og sådan er det bare.
Everything you want is on the other side of fear – and hard work.
Jeg håber, at jeg kan nå alle de ting jeg gerne vil! Men jeg skulle også gerne have et helt liv til det 😉 Så er spørgsmålet så bare, hvor jeg skal starte?
Everybody is the master of their own happiness, but it is hard to know which dreams to follow to get the most happy. I am young and naïve and therefore have a LOT of dreams and things I want to accomplish in life. But the small realist in me is still telling me that I might not have time for everything. But I want to do it all soo bad and I want to fight for it all! Even though my dreams scares me a lot. But if it does not scare you – it is not a real dream. My dreams are things like: – Live in NYC – Do interrail in Europe one summer – Being able to earn money while I am travelling (somehow!) – Working as a volunteer with animals some exotic place around the world. – Be an amazing blogger and maybe being able to make a living of it – Get a home in Copenhagen – Go to Oceania and experience what I believe is paradise on this earth – Travelling around Central America as an backpacker – Having an amazing life as an university student
With many of my dreams the question about daring is also coming up. Do I really have the guts to move to NYC? Being a backpacker in Central America?! But a lot of the dreams is also about hard work. All the travelling I want to do is expensive, so I will have to work my a** off, to pay for it. If I want to be a succesful blogger I also have to work really hard for that – and I am going to. Everything you want is on the other side of fear – and hard work. Now the question is only; where should I begin?
