The dog that changed me

Jeg gik i går forbi den sødeste, lille, sorte hund på gaden der tydeligvis havde brækket sit ene forben, som var bøjet i en underlig vinkel. Den blev alligevel nødt til at støtte på det for at kunne bevæge sig langsomt afsted. Indrømmet, jeg fældede en tåre efter, at jeg var gået forbi den, og sidder også nu med en kæmpe klump i halsen. Mest fordi det smerter mig så meget når dyr lider, men også lidt fordi jeg ikke gjorde noget for at hjælpe den stakkels hund. Og at ingen andre heller ikke gjorde. Jeg blev ramt af et godt gammeldags wakeup call, som det ofte sker, når man opdager nogle af verdens grusomheder. Jeg var hele dagen fyldt med dårlig samvittighed over den selvmelidenhed jeg har gået rundt med grundet nogle ømme sår på benene efter et fald, når andre lider meget mere end jeg, som til gengæld også bor på et hotel MED wifi.
Hunde og katte her er som regel vilde, og har derfor ret lav status. De fleste er radmagre og faktisk ret klamme at se på, fordi de lever så usselt et liv. Jeg kan næsten ikke holde til at se på det! Dyrs velfærd har altid rørt mig dybt, da de ingen stemme har til selv at sige fra. Og i denne del af verden bliver mange dyr sgu forsømt. Har ofte tænkt, at jeg ville lave noget lokalt, frivilligt arbejde, der hjalp nogle af disse dyr, men det har endnu ikke lykkedes mig at finde et sted, hvor det kan lade sig gøre. Efter jeg så den lille hund og den anden dag gik forbi en død kat, der bare lå foran en forretning, er jeg endnu mere opsat på, at jeg må ud og hjælpe disse dyr, når det nu rører mig så dybt.
Lige nu er jeg meget taknemmelig for, at jeg kommer fra et land, hvor de fleste dyr bliver behandlet ordentligt. Jeg ville ikke kunne holde til at skulle se på det andet i længden uden at gøre noget! Når man tænker på, hvor gode dyr som hunde og katte kan være ved os mennesker, og hvor meget de kan berige vores liv, kan jeg slet ikke fatte, at man ikke behandler dem ordentligt. Jeg sender masser af slaskede hundekys i tankerne, til mine to små hjemme i Danmark.
Puha, det var lidt af en tankestrøm, min hjerne trængte til at komme af med. Næste skridt må være at få det ført ud i livet!

I walked by the cutest, small black dog yesterday, who obviously had a broken leg. The poor dog still had to use it to get around, and it hurt my heart so much to see it in such a pain. Afterwards I felt really bad for not doing anything to help the dog, but I also felt bad because no one else did anything. A lot of animals are not treated very well here in Asia, and it makes me so mad! Animals do not have a voice, they cannot say when they are in pain. That is why we need to treat them well. Especially when you think about how a devoted pet can do so much good in a persons life. If I get the chance to volunteer to help these poor animals I really want to do it. I just haven’t found a place where I can do that yet.
To see that little dog struggling was really a wakeup call to me! I am happy that I live in a country where most animals and pets are treated in a better way. The other thing is too hard on me, but that is also why I need to get out there and help.

IMG_1672

By myself

image
Tine, jeg undskylder billedet, men det var det bedste og mindst svedige jeg kunne finde af os sammen 🙂

Jeg har hele tiden vidst, at det ville ske. Efter 3 uger i indonesisk Borneo med min aller bedste veninde, ville hun drage tilbage mod Danmark, og jeg selv ville fortsætte min Tour de Asia alene. Med mig selv.
Før vi tog herover var jeg ret nervøs. Det hele var ukendt, nyt og spændende. Ja, nervøs skal man jo faktisk være. Men Tine har formået at hive mig ned på jorden. Så snart vi kom herover, var der intet der var farligt mere. Sammen har vi taget det stille og roligt, taget nogle gode beslutninger og generelt bare haft de fedeste og sjoveste 3 uger. Selv når vi har kedet os, fordi der var ventetid, transporttid, ja en eller anden tid, der bare skulle overstås, har vi haft hinanden. Vi har kunnet tale, grine, hygge så tiden gik lidt hurtigere og vejen måske ikke synes helt så hullet og bumpet (jeg siger jer, indonesiske veje er lige til at blive køresyge af!). På de sidste 3 uger har jeg uden tvivl grint, hvad der er svarende til et halvt års forbrug. Nøj, det har været sjovt.
Og så pludselig, lørdag morgen, var vores tid forbi, og der gik en flyver mod København med Tines navn på. I dagene inden havde jeg godt kunne mærke nervøsiteten komme snigende igen. Helt ærligt, jeg står alene i Asien og skal komme sikkert igennem de næste 2 måneder – jeg var sgu da ved at tisse i bukserne af skræk! 😉 det ukendte har altid haft nemt ved at gøre mig nervøs.

Nu står jeg så selv herovre på den anden side af jorden. Nervøsiteten er så godt som væk (ud over det stadig er en smule nervepirrende helt selv at stå med det fulde ansvar for sin rejse), og jeg er så klar til at begive mig videre til Vietnam, hvor jeg forhåbentlig møder en masse spændende mennesker, og får nogle fede oplevelser.
Set i bakspejlet var den en dårlig beslutning, at jeg i sin tid valgte at have 4 dage i Indonesien efter Tine skulle hjem, og jeg selv skulle videre til Vietnam. Man kan ikke nå en skid på 4 dage pga dårlig infrastruktur, og Borneo er ikke særlig turistet, så det er svært at møde andre mennesker, som er i samme båd. Men jeg har da fået blogget en masse, drukket rigelige mængder iskaffe og nasset godt og grundigt på starbucks’ free wifi. Så alt er jo egentlig som det skal være 🙂

My Best friend in the whole World, Tine, just left me this saturday to return to Denmark. We had the best and funniest 3 weeks in indonesian Borneo together! Now it is my time to finish my ‘Tour de Asia’ by myself. It is really weird being on your own when you are used to have somebody to laugh with when you are bored or the time just need to go a little faster.
But I will be okay! I have a lot of time to blog and a lot of iced latte to buy 🙂

IMG_1672

What I am going to miss about Denmark

IMG_4533-002Jeg tænker nogle gange, at det kunne være helt vildt spændende at prøve at bo i et andet land end Danmark. Jeg har altid været stolt over at være dansker, og føler mig utrolig heldig over at være født i så dejligt et land – men derfor trækker det ukendte, det eksotiske og eventyrene også gevaldigt i mig. Mine drømmerbyer er uden tvivl New York og London. Det kunne være det vildeste at bo der! Men når det kommer til stykket, kan man så få sig selv til at rykke hele sit liv væk fra Danmark, sådan permantent? Jeg synes det er underligt nok, at skulle være væk fra alt jeg kender i 3 måneder.
Danmark er og bliver et dejligt sted (især om foråret/sommeren, hvor nationalfølelsen blomstrer for vildt!), uanset hvor meget vi brokker os over blæsten, regnen, mørket, de høje skatter, og den dyre mad resten af året.
Her er en lille liste med nogle af de ting jeg kommer til at savne ved den danske sommer, mens jeg er i Østen. Og ja, let’s face it – mest af det er mad. Jeg elsker mad.
Here we go:
– Rugbrød & havregryn (to kedelige klassikere, men åh, bliver det mere gennemsnitligt-leverpostejs-dansk?! I think not) 
– Dansk mad generelt (og her mener jeg kød, kartofler og sovs. Gå væk dumme sushi!)
– De lyse sommernætter (at vi har skiftende årstider er generelt værd at værdsætte! Så kan man mærke tiden går)
– Danskernes sommermentalitet (så snart vejret er godt er ALLE klar på at hygge, grille, dase og nyde livet lidt ekstra!)
– Dansk MÆLK! (seriøst, det der langtidsholdbare, halvsyntetiske udvalg i udlandet er jo bare tarveligt. Kommer det overhovedet fra køer?!) 
– De grønne bøgeskove (så smukt!) 
– Danske jordbær, kartofler, gulerødder, kirsebær (jeg kunne blive ved. Evig kærlighed til den danske køkkenhave)
– Hjemmelavet saftevand og marmelade (tak mor og mormor!)
– Duften af morgendug og nyslået græs

Hvad kan I godt lide ved den danske sommer?

Sometimes I really consider moving to another country. I have always been proud to be a Dane, but sometimes I can’t stop wonder if there is someplace more exciting. I love Denmark, but I also love adventures. The ultimate place to live would for me be New York or London. But then I think; would I really have the guts to move my whole life to another country? To me it is weird enough to be away from Denmark just for three months! Haha.

IMG_1672

Lace, Fringes & something about personal talk

Opdateret for nylig142

Opdateret for nylig140 Opdateret for nylig141Skirt: Zara / Blouse: Selected Femme / Fedora: H&M / Sandals: Atmosphere / Sunglasses: Asos / Bracelet: Forever 21 / Lipstick: MACs ‘Pink Nouveau’

Så er det saftsuseme også tilbage til modeaspektet her på bloggen! Der har været lige lovlig meget personligt fis herinde med tilfældige billeder til, og det kan godt være det er populært, men det er jo ikke en offentlig dagbog dette her, vel? 😉 Jeg er mindst ligeså sladderhungrende som alle andre hunkøn derude, og ELSKER når bloggere leverer en del af deres inderste. Men selv at sidde på den anden side og levere sladderen, ja det er faktisk ret nervepirrende. Man kan aldrig vide hvordan sådan noget bliver modtaget.
Så vi vender fluks tilbage til traditionelle outfitbilleder for en kort stund! Det er Fanella toppen jeg har på her (som jeg skrev om i dette indlæg), og jeg synes den fungerer rigtig godt med en god omgang Zara’ske frynser. Man kunne godt frygte, at det blev for ‘Bedstemors-hjem-agtigt’ med al den blonde og alle de frynser, men jeg synes faktisk, at det gik.
Outfittet er fra i lørdags, hvor København var gloende hed og det myldrede med mennesker og karneval/optog på strøget. Billederne er taget på Frederiksberg – vi var virkelig vidt omkring den dag, og blev da også nødt til at vandre helt op til Hovedbanegården for at blive kølet ned med en DANSK frozen yoghurt! Det er nok den bedste beslutning nogensinde at indføre det i Danmark også. Halleluja!

 

I think it is time to go back to what this is all about: fashion! I have been posting a lot of personal posts, and even though that might be popular, it is also terrifying to be the one that deliver the gossip! Trust me, I loove when other bloggers write about personal things too! But now it is enough 🙂 
I wore this outfit last Saturday, when Copenhagen was too hot and too crowded! But we had a really nice day that included frozen yoghurt! I actually liked all the lace and all the fringes together, even though I was scared that it might look like I wore a dew from my grandmothers. 

IMG_1672

Weaknesses

Opdateret for nylig136Alle billeder er fundet på Pinterest.
Vi har alle vores små svagheder, der er med til at definere, hvem vi er. Nogle af vores svagheder udskiftes alt efter sæson og trends. Andre er en evig besættelse, som vi bare må lære at leve med! Jeg har efterhånden accepteret, at min viljestyrke er lig nul, når det kommer til mine evige cravings og svagheder. Men på den anden side går jeg også stort ind for at nyde livet, mens man kan, så der bliver ikke gjort så meget for at modarbejde de der svagheder, der så er 😉

Et par af mine evige svagheder er:
– Chokolade
Og her mener jeg ALT med chokolade: lys, mørk, hvid, fyldt, varm, flydende, pulver, is. Nam.
– Lister
Perfektionisten og organisatoren i mig jubler hver gang ord bliver samlet i punkter (som nu, ahem)
– Cola
Kan. Ikke. Sige. Nej.
– Shopping
Er og vil altid være frisk, når nogle nævner shopping!
– Ting i miniature størrelse 
Mit hjerte smelter, når almindelig genstande er lavet i mini udgaver (eksempler er mini muffinsforme, babysko, bittesmå Margrethe skåle og dværgkaniner)
– Bland selv slik 
Hvem elsker ikke at kunne sortere alle de kedelige lakridser og gule vingummier fra? Og så er chokolade også ofte inkluderet i princippet med bland selv slik – win.
– Disney
Der findes et lille barnligt hjørne i mit hjerte, som altid vil have et ømt punkt for Disney’s film og musik.

Det er sjovt at se denne liste igennem, da jeg virkelig udstiller mig selv som en barnlig. shoppeafhængig perfektionist med kæmpe hang til søde sager! Haha, jeg lover, at der også findes andre aspekter af mit liv 😉
Hvad er jeres evige svagheder?


We all have some weaknesses that keep affecting our lives. Some of them are definitely defined by the season or by trends. The rest of them are eternal! Some of my eternal weaknesses are: chocolate, making lists, coke, shopping, things in miniature size, candy buffets, and Disney movies/ music. 
What are your eternal weaknesses?

IMG_1672

Op ad bakke…

Jeg er på randen af at få spat! Virkelig. Jeg sidder hjemme ved min veninde Tine (som bor i København), og skal til at lægge gårsdagens outfitbilleder over på min computer – men kameraet har lige besluttet, at det nu var tid til at løbe tør for strøm. Dumme Canon! Du ku’ sgu godt lige have givet mig en heads up. What to do?! Min oplader ligger pænt hjemme i Vestjylland, og jeg har endelig en dygtig fotograf ved min side! 3 dages outfitbilleder var planen, men det kan jeg da vist godt glemme. Øv med øv på!
Beklager altså meget, men ingen outfit billeder til jer i dag så. Den havde ellers stået på rare pludderbukser og pink strik kan jeg fortælle jer 🙂
Nå, så vil jeg da bare gå ud i de solbeskinnede københavnske gader og nyde dagen. Kameraløs. Men I skal da ikke slippe for at få et billede! Here goes:
IMG_4533-002
M
y camera is totally dead and I did not bring my charger to Copenhagen where I am this weekend. It really sucks because I am with my good friend and she is really good at taking outfitpictures. 

IMG_1672

Being different and yet just like so many others

IMG_3578-001For over to år siden skrev Sofie et indlæg, der på mange måder ændrede mit syn på mig selv. Sofie skrev om det at være særligt sensitiv (læs det fantastiske, personlige indlæg HER), og efter jeg havde læst det sad jeg med en følelse af “nååå, det er dét der er galt med mig!”.
Jeg er selv særlig sensitiv (ligesom 15-20% af hele verdens befolkning desuden er), og har sgu altid følt mig anderledes end, ja, alle andre. Jeg var tit bekymret som barn. For om mine forældre kunne klare sig økonomisk. For om nogle af dem jeg holdt af var ensomme. Jeg var rædselsslagen for at blive efterladt eller være alene hjemme! Huha, jeg kunne være hysterisk, altså.
Da jeg læste om det at være særlig sensitiv, var det en enorm lettelse for mig at få sat ord på, hvordan jeg har haft det hele mit liv. At være særlig sensitiv er ikke en sygdom, ikke en diagnose. Der er bare en betegnelse for, at der er en del derude der har et lidt anden opfattelse af det hele, ja et temperaments-spørgsmål.

Man kan være særlig sensitiv på mange måder. Det jeg især kan genkende, er det med at jeg nemt bliver stresset, hvis jeg skal nå meget, føler mig iagttaget eller skal konkurrere. Desuden sætter indtryk sig rigtig dybt i mig, og jeg tænker generelt bare meget over alt. Derfor bliver jeg også stresset, hvis der er for mange mennesker omkring mig i for lang tid, eller, at der foregår for meget omkring mig.
Særlig sensitive mennesker har ofte brug for alenetid til at tanke op og bare være, og det skal jeg simpelthen også have hver dag. Perfektionisten i mig er nok også et tydeligt tegn: jeg vil helst have alt planlagt, så jeg ikke glemmer noget og undgår uforudsete ting (ååh, alle de lister jeg laver!).
Som barn græd jeg meget over alt muligt, hvilket også er det man typisk forbinder med det at være sensitiv. Men sådan er jeg ikke så meget længere. Jeg kunne stadig græde til den mindste rørende ting i tv (og gør det også næsten på kommando, når nogen pylrer om mig), men jeg prøvet at vænne mig lidt af med det, simpelthen fordi jeg hader at græde. Derfor er det også rart en gang i mellem at påtage sig en lidt humoristisk/ sarkastisk attitude, fordi jeg ellers ville græde hele tiden, hvis jeg lagde for store følelser i alt. Ja, det er nok en forsvarsmekanisme, men det virker! Men det er også bare for at sige, at man ikke behøver være en tudemarie, for at være særlig sensitiv.

På hjemmesiden sensitiv.dk står der utrolig meget omkring dette, og der er også en test man kan tage, der kan indikere om man er særlig sensitiv, hvis man ønsker at vide det. Jeg er personligt slet ikke ked af at have fundet ud af, at det var dét “der var galt med mig”. Jeg er tværtimod lettet, fordi jeg nu ved, at det er normalt, at være sådan.

Og med det kommer jeg nu til det næste, jeg gerne vil nævne. Efter Sofies indlæg, er der flere og flere bloggere, som jeg følger, der er stødt til med samme erklæring. Og da det selv var på den måde, jeg opdagede min sensitivitet, så er jeg virkelig glad for, at så mange seje piger vælger at fortælle noget så personligt. Det sidste særlig sensitivitet skal være er jo et tabu. Jeg har ikke selv valgt at skrive dette indlæg før nu, fordi jeg på den anden side heller ikke vil have det skal anses som sådan en “dille”, hvor alle bloggerpigerne pludselig er totalt følsomme og derved også ekstra kreative (hvilket jeg personligt slet ikke er, haha).
Men jeg er alligevel kommet frem til, at jeg tror på, at det er bedst at være ærlig og bare fortælle det, som det er. Jeg er jo ikke særlig sensitiv, bare fordi en masse seje bloggere også er det.
De andre bloggerpiger, jeg følger, som har valgt at være åbne omkring deres sensitivitet er: Cathrine fra Rockpaperdresses (som skriver om at være følsom HER), Sille fra Sillewho (som nævner det HER), Lærke fra Andtheblack (Hendes indlæg om det HER) og så selvfølgelig Sofie.
Jeg håber, at der er nogen derude der kan bruge et indlæg som dette til et eller andet. Måske kan I genkende nogle af tingene? Eller genkende det ved en veninde? At være særlig sensitiv er mange flere ting, end sådan som jeg lige har det, og hvis det har interesse for nogen synes jeg virkelig, at I skal gå ind og læse mere på sensitiv.dk. Bare et godt råd 🙂

I am one of the 15-20 % of all people that are sensitive. It was a huge relief to find that out, because I always felt something was wrong with me. But being sensitive is not a disease, and I am happy that so many other girls from other blogs are so open that they talk about it. Being sensitive should not be a taboo! 

IMG_1672

Things don’t always work out

IMG_3735Dette bliver et ret personligt og meget sårbart indlæg fra min side. Min kæreste og jeg har valgt at gå hvert til sit efter 4,5 år. Det har været den sværeste beslutning i mit liv, og jeg står nu tilbage en smule svækket og utrolig bange for, hvad der venter nu. Det jeg frygter mest er ensomheden. Jeg har ikke været rigtig “alene” siden jeg var 16 år. Det er aldrig nemt at gå fra hinanden, i sær ikke når man er kæreste med sin bedste ven. Men vi lever hvert vores liv – han som utrolig dygtig kok på en af Danmarks førende restauranter (og jeg er så stolt af ham), og mig som… ja, lidt hos mine rødder i Vestjylland, men aller helst et eksotisk sted ude i verden. Jeg har aldrig glædet mig mere til at komme afsted! 19 dage to go… Men jeg vil bare lige give en lille heads up på, hvad der foregår lige pt.
Jeg vil rigtig gerne arbejde utroligt meget med bloggen inden jeg tager afsted, men hvis det glipper en gang i mellem, så ved I nu hvorfor.
Jeg håber I alle har det godt derude, og pas nu på hinanden, for hulen! <3

This is really personal. My boyfriend and I have decided to split up after 4,5 years. This is the hardest decision of my life, and I stand now really insecure about what is going to happen. What I fear the most is the loneliness. I haven’t really been “alone” since I was 16 years. It is never easy to end a relationship, especially when you are dating your best friend. But we just live separate lives – he is an amazing chef at a top restaurant in Copenhagen (and I am so proud of him) and I… I spend some time in the Western Part of Jutland where I grew up, but what I like the most is to travel around the world. I have never been so excited about leaving Denmark! 19 days to go… But I just wanted to give you a little heads about what is going on. I really want to work on the blog before I leave, but if I miss it from time to time you now know why. 
I hope everybody out there is feeling good – please take good care of the people around you! <3

IMG_1672

What is the point?

IMG_3653Så jeg ved ikke om det er fordi jeg har været syg i 3 dage og stadig er lidt slatten. Men kender I det, at man bliver ramt af komplet modløshed en gang i mellem? Sådan har jeg det lige nu. Åh, hvordan skal det hele gå? Kan jeg virkelig rejse rundt i Asien alene? Hvad hvis jeg bliver syg? Hvordan skal jeg undvære dem jeg holder af så længe? Hvordan skal jeg holde bloggen i mens? Hvad skal der ske, når jeg kommer hjem? Hvad hvis jeg ikke kan finde en lejlighed i København? Har jeg mon penge nok? Ja, det var mange spørgsmål og bekymringer, der kom ud der. Min position lige nu er sådan en underlig mellemlanding / ventetid, hvor jeg bruger en ordentlig sjat penge på min kommende rejse (damn you vaccinationer, visum og forsikringer), men hvor der ikke rigtig kommer så mange ind den anden vej. Men selvom det føltes ubeskriveligt åndssvagt at stå i matas og købe solcremer for jeg ved ikke hvor mange penge, og bruge en plovmand på malariapiller der muligvis både vil give mig mararidt og ekstra lysfølsomhed, ja, så gør jeg det jo gerne. Det handler om min drømmerejse! Og min modløshed handler lige nu mest om, at tiden bare gerne må gå lidt stærkt, så jeg kan komme afsted.

Humørsvigninger har nok altid lidt været ma’ thang, og det gode ved det er, at jeg så sikkert har en super dag i morgen, eller får en fantastisk weekend, hvor jeg virkelig sætter pris på alle de gode stunder og nyder den tidlige danske sommer lidt ekstra. Jeg har jo egentlig slet ingen grund til at være hverken bekymret eller i dårligt humør. Må lige omarrangere mit fokus…
Stay happy derude <3 (hvis det er muligt efter sådan et depri indlæg! Om forladelse)

Sometimes it just hits me, and I get all sad and loose my courage. What is the point in everything? Do you know that feeling? I do. I start to wonder; can I really travel around in Asia by myself? What if I get sick? How can I be away from the people I care about? How can I maintain my blog while I’m gone? What will happen when I get back? Do I have enough money? That kind of silly questions. Right now I am just waiting for it to happen. I am spending all this money to prepare myself for the trip  (damn you insurance, Vietnamese visa and vaccinations). But even though it feels stupid to spend a lot of money on sunlotion and malaria pills that might give me nightmares and make me extra sensitive to the sun, I know it is worth it. I am going on my dream trip! And that I have to remember, because my sadness right now is all about me being impatient. 

Moodswings has kind of always been my thing, and the only good thing about that is, that I might have a wonderful day tomorrow or a fabulous weekend ahead of me, where I will enjoy all the little moments and the beautiful early summer. I really have no reason to feel like this, and I know it – and I will work on that. 
Stay happy out there <3 (if that is possible after reading this! My apologies..)

IMG_1672

Til sommer vil jeg…

Opdateret for nylig89…Være mere positiv!
…Spise masser af friske bær og frugter!
…Værdsætte naturen!
…Få gang i min tan!
…Gå med mindre makeup!
…Gå med flere farver!
…Drikke kolde drinks i solen!
…Bade en masse!
…Grille på stranden!
…Være gladere for mig selv og dem omkring mig!
…Se en smuk solnedgang!
…Spise masser af is!
…Nyde livet lidt ekstra 🙂

Vi er alle bare lidt gladere i denne tid. Solen varmer lidt mere, træer og buske bliver grønnere. Vi begynder alle at længes efter rigtig sommer! Så det er dette indlæg dedikeret til. Alle de sommerlængsler vi går med. Mange af dem har vi allerede taget hul på nu her, men derfor skal de stadig med på listen over sommerens glæder.
Jeg skal ikke engang være hjemme i den danske sommer (er væk mid-juni til mid-september), men får forhåbentlig masser af sommer i Asien alligevel. Jeg prøver dog at nyde Danmark og alt det vores lille land har at byde på, så godt jeg kan, inden jeg smutter. Den danske sommer er altså heller ikke at kimse ad! Jeg må sørge for at være hjemme næste år 🙂

When summer comes, I want to…
…Be more positive! 
…Eat lots of fruits and berries! 
…Appreciate the nature!
…Get a good tan!
…Wear less makeup!
…Wear more colours!
…Enjoy cold drinks in the sun! 
…Go swimming!
…Do a barbercue on the beach! 
…Be more happy about myself and the people around me!
…Enjoy a beautiful sunset!
…Eat lots of icecream! 
…Enjoy life a little bit more 🙂

IMG_1672